Stribevis af spareforslag i spil: Hjemmehjælp kun hver tredje uge og ingen gratis mad i vuggestuen

I dag får alle børn i Koldings vuggestuer kommunalt finansieret mad i vuggestuen. Hvis et spareforslag om at spare dette væk, skal forældrene selv smøre madpakke til deres barn eller sætte en forældrebetalt madordning i gang. Arkivfoto: Michael Bager

Stribevis af spareforslag i spil: Hjemmehjælp kun hver tredje uge og ingen gratis mad i vuggestuen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lang række af forslag til besparelser fordelt over næsten alle kommunale områder i Kolding bliver i den kommende tid vurderet af byrådet, der nu går i gang med at finde de næsten 100 millioner kroner, som kommunen mangler på sit budget næste år.

Kolding: Skal hjemmehjælpsmodtagerne i Kolding kun have gjort rent hver tredje uge i stedet for hver anden uge i fremtiden?

Skal man lukke 10 ud af 11 fritidsklubber, og skal der skæres i normeringen i sfo'er og daginstitutioner og i tilbuddene til udviklingshæmmede?

Det er nogle af de spørgsmål, som politikerne i Kolding Byråd skal tage stilling til i den kommende tid i forbindelse med, at budgettet for 2019 skal landes, og de grå skyer over kommunens økonomi skal væk.

Tirsdag blev økonomiudvalget præsenteret for en lang række af små og store spareforslag fra kommunens direktion, og politikerne skal nu tage stilling til, hvilke af forslagene de kan bakke op om, og om en del af næste års truende underskud på næsten 100 millioner kroner skal findes ved hjælp af skattestigninger.

Underskud
Griber byrådet ikke ind, er der udsigt til følgende underskud på kommunens budgetter (i parentes er nævnt de beløb, man forventede, da 2018-budgettet blev vedtaget). Der har tidligere på sommeren været andre tal i spil, men det var før, regeringsaftalen blev landet.2019: - 96,7 millioner kr. (-43 mio. kr.)

2020: - 69 millioner kr. (-42 mio. kr.)

2021: - 108 millioner kr. (+ 40 mio. kr.)

2022: - 32 millioner kr.

Kommunens likviditet (kassebeholdning) skal overholde den såkaldte kassekreditregel. Det vil sige, at den ikke må blive negativ set som et gennemsnit over 365 dage.

Drop gratis vuggestuemad

Blandt forslagene er altså at skære i den praktiske hjemmehjælp, så der kommer til at gå tre uger imellem, at hjemmehjælpsmodtagerne får gjort rent. Også klippekortordningen, der giver de ældre mulighed for at få lidt ekstra hjælp, risikerer at forsvinde.

Forældre til børn i vuggestuer risikerer, at de fremover selv skal sørge for mad til deres poder, når de skal i daginstitution. Et forslag går nemlig på at droppe den gratis mad til vuggestuebørnene.

Normeringen i både sfo'er og daginstitutioner kan blive forringet, Naturskolen står ifølge et forslag til at blive nedlagt, og så kan der blive tale om 100 procents lukkedage i dagpleje og daginstitutioner flere dage om året.

Desuden kan planlagte anlægsprojekter som for eksempel cykelstien ved Almind Hule og halfaciliteter i Lunderskov, Vester Nebel og Brændkjærområdet blive skrinlagt.

Skær i administrationen

Borgmester Jørn Pedersen (V) ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere den lange række af spareforslag, da kommunens medarbejderrepræsentanter endnu ikke er orienteret om indholdet af direktionens sparekatalog.

- Jeg kan kun sige, at kataloget kommer til at danne grundlag for vores beslutninger, siger Jørn Pedersen.

Socialdemokratiets gruppeformand Poul Erik Jensen vil ikke diskutere de konkrete spareforslag endnu, men han mener, at man skal uddelegere mere ansvar til medarbejderne "på gulvet", og at institutioner og skoler skal have mere selvstyre. Til gengæld vil han skære i de administrative geledder.

- Der er et bureaukratisk lag, vi skal gøre noget ved. Det er job, der ligger i det administrative lag, og som kan give en betydelig besparelse, siger han.

Stribevis af spareforslag i spil: Hjemmehjælp kun hver tredje uge og ingen gratis mad i vuggestuen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce