Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Strategi: Der skal flere børn til Christiansfeld

"Vi har inviteret alle folkeskoler i Kolding Kommune fra 5. klasse og op til at deltage i vores konkurrence, men vi vil rigtig gerne opfordre alle til at deltage - hvis du tænker det er noget for din klasse", siger centerleder Birgitte Lamp
Foto: pressefoto

Strategi: Der skal flere børn til Christiansfeld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan får man flere børn det at ønske sig en tur til Christiansfeld? Det spørgsmål stiller Christiansfeld Centret til kommunens skoleklasser som et led i en større børne- og ungestrategi.

Efter sin Unesco-udnævnelse har Christiansfeld oplevet en stor tilstrømning af turister, men især en gruppe vil man gerne gørne større indtryk på at hidtil: Gruppen af børn og unge.

- Det er noget, vi taler en del om. For selv om vi synes, at vi har mange historier at fortælle, som også har interesse for et yngre publikum, så er det nok sådan, at som attraktion henvender Christiansfeld sig i dag mest til det voksne publikum, siger Birgitte Lamp, der er leder af Christiansfeld Centret.

Derfor benytter man den kommende Design Week i uge 22 til at udskrive en konkurrence, hvor skoleelever fra 5. klasse og opefter kan komme med deres bud på, hvad der skal få dem til at tage til Christiansfeld.

- Vi er meget åbne for, hvad der måtte komme, siger Birgitte Lamp.

Hun håber, der dukker ideer op, som enten er grydeklare, eller som man kan bygge videre på og skabe nye aktiviteter, der retter sig mod børnefamilierne.

I forvejen har Christiansfeld Centret haft succes med at skabe en vinterferie-aktitivitet for børn, og det gør man også i år, og så er arbejdet undervejs med at udtænke en stor oplevelses-legeplads et sted i byen. Projektet var på dagsordenen, da Birgitte Lamp torsdag mødtes med den interessentgruppe med bl.a. unge og ældre fra byen, der fungerer som medspiller for Christiansfeld Centret.

- Politisk er der opbakning til legepladsen, og jeg tror, man gerne vil have nogle ønsker klar i løbet af foråret, så de kan nå med i budgetforhandlingerne for næste år, siger Birgitte Lamp.

Også en kommende Christiansfeld-app til mobilen er designet, så børnefamilier kan bruge den under en tur i byen. Den skulle være klar omkring påske.

Fakta
Konkurrencen

Christiansfeld Centret laver en konkurrence om, hvem der kan komme med den bedste idé til et aktivitets-, lærings- eller informationskoncept, der kan tiltrække flere børn og unge til Christiansfeld.

  • Klasser fra 5. klasse og op efter kan deltage, men også elever på eksemplevis Hansenberg eller designskolen.