Stort laksefirma lander sit bedste resultat i mange år

Vega Salmon sælger ferske og røgede lakseprodukter på verdensmarkedet. Virksomheden flyttede i 2016 til Kolding fra Esbjerg, og har i dag en fabrik i Handewitt med over 200 ansatte. Virksomheden fik i 2017-2018 sit bedste resultat i fem år. Overskuddet blev 17,7 millioner kroner. Foto: Colourbox

Stort laksefirma lander sit bedste resultat i mange år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vega Salmon fik et overskud på 17,7 millioner kroner i seneste regnskab, hvor virksomheden lukkede den svenske fabrik. I stedet skal fabrikken i Tyskland udvides.

Kolding: Set over de seneste fem år er pengene strømmet ud af Vega Salmon, der sælger forarbejdede og ferske laks til hele verden. Men nu har virksomheden, der har hovedkvarter i Kolding, fundet opskriften.

Forrige år var der et underskud på 15 millioner kroner. Sidste år sneg overskuddet sig op på 800.000 kroner, og i år er overskuddet 17,7 millioner i virksomheden, der i 2017-2018-regnskabet omsatte for 1,5 milliarder kroner.

Virksomheden køber opdrættede laks i Norge og afsætter mere end 85 procent uden for det skandinaviske marked. Frem til marts blev fiskene pakket på både den svenske og tyske fabrik, men i marts lukkede fabrikken i Sverige, og planerne om at udvide i Tyskland skal realiseres i 2019.

- Vi betragter årets resultat som tilfredsstillende. Især fordi vi er lykkedes med forbedringen i et år med stort fokus på lukning af vores produktion i Sverige og flytning af produktionen til fabrikken i Handewitt i Tyskland, udtaler administrerende direktør Michael Budtz Berthelsen i en pressemeddelelse.

- Vi betragter årets resultat som tilfredsstillende. Især fordi vi er lykkedes med forbedringen i et år med stort fokus på lukning af vores produktion i Sverige og flytning af produktionen til fabrikken i Handewitt i Tyskland.
Michael Budtz Berthelsen, direktør i Vega Salmon

Vil vokse 50 procent

I 2012 købte kapitalfonden Maj Invest sig ind i virksomheden, der dengang havde hovedkvarter og fabrik i Esbjerg. Fire år senere blev de to stiftere købt ud af selskabet, og i dag ejer kapitalfonden 83 procent, mens bestyrelse og ledelsen ejer de sidste 17 procent.

I 2016 blev fabrikken i Esbjerg lukket, og i slutningen af året flyttede virksomheden hovedkvarteret fra Esbjerg til Kolding.

Virksomheden skriver i pressemeddelelsen, at den i regnskabsåret har skiftet bank, og at det har styrket virksomheden, og på plussiden tæller også, at personaleomkostninger er faldet med 10 millioner kroner. I Danmark var der i gennemsnit 27 fuldtidsansatte i seneste regnskabsår, der var lidt over 200 fuldtidsansatte uden for Danmark.

- Vores finansielle fundament er blevet styrket, og vi har i år taget første skridt for at øge produktionen i Tyskland. En yderligere udvidelse i Tyskland er planlagt i anden halvdel af 2019, hvilket understøtter målet om at vokse mere end 50 procent inden for røgede lakseprodukter i den nuværende strategiperiode frem til 2020, udtaler Michael Budtz Berthelsen.

Stort laksefirma lander sit bedste resultat i mange år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce