Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stjernen Polman har tilbudt sin hjælp, hvis KIF kommer for langt bagud

KIF's håndboldkvinder får modstand af høj klasse, når de onsdag aften møder Estavana Polman (i rødt) og resten af Team Esbjerg i pokalturneringen. Arkivfoto: André Thorup

Stjernen Polman har tilbudt sin hjælp, hvis KIF kommer for langt bagud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF's håndboldkvinder, som spiller i 2. division, møder onsdag aften ligaholdet Team Esbjerg. Kampen er ekstra speciel for KIF's træner Susan Andersen, fordi hun også er agent for to af Team Esbjergs spillere, blandt andet superstjernen Estavana Polman.

Kolding: Når KIF's 2. divisionskvinder onsdag aften løber på banen mod Team Esbjerg i pokalturneringen, venter en helt særlig kamp for KIF's træner, Susan Andersen.

Den tidligere professionelle håndboldspiller er nu agent og repræsenterer Team Esbjerg-spillerne Estavana Polman og Lara González.

Pokalkampen byder på modstand af en helt anden kaliber, end KIF normalt møder i 2. division, men hvis Team Esbjerg skulle komme for langt foran, er assistancen klar. Estavana Polman har for nylig med et glimt i øjet tilbudt Susan Andersen, at hun da kunne trække KIF-trøjen over hovedet, hvis det skulle blive nødvendigt.

- Det er super sjovt, at vi skal møde Estavana og Lara. Jeg arbejder som agent på den måde, at jeg er tæt på spillerne og taler meget med dem, fortæller Susan Andersen.

- Den anden dag, da jeg var sammen med Estavana spurgte hun, om hun ikke bare kunne komme over på vores bænk, hvis vi skulle komme for meget bagud. De er lige så klar som os på, at det skal være en sjov kamp.

Pokalkampen
KIF's 2. divisionskvinder møder onsdag klokken 19.15 ligaholdet Team Esbjerg i pokalturneringen Santander Cup.

Kampen spilles i Sydbank Arena. Der er gratis entré.

En stor mundfuld

Susan Andersen betragter personligt og for sine KIF-spillere kampen som en oplevelse. Hun er klar over, at KIF næppe kommer til at slå Team Esbjerg ud af pokalturneringen.

- Det er en meget, meget stor mundfuld, men for pigerne i KIF er det en rigtig sjov og stor oplevelse. De kan prøve, hvad forskellen er på at spille i 2. division og i ligaen, siger Susan Andersen, der er glad for lodtrækningen, netop på grund af den hårde modstand.

- Det er super sjovt at møde Team Esbjerg frem for at møde et 1. divisionshold og blive slået ud af dem. Det er selvfølgelig vigtigt for dem at vinde, men jeg håber, vi kan give dem en lillebitte smule modstand, så vi ikke bliver kørt over med 15 eller 20 mål, siger KIF-træneren.

- Jeg må være ærligt at sige, at jeg ikke har de store forventninger om, at vi vinder. Jeg tror, KIF-pigerne tænker, "hva' fa'en, vi kan godt slå dem", og det er også den indstilling, man skal have. Men de ved også godt, at realistisk set, så er det nok ikke os, der går videre fra kampen.

Stjernen Polman har tilbudt sin hjælp, hvis KIF kommer for langt bagud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.