Sommerhusejere får starthjælp til stormflodssikring

Mange sommerhusejere ved Binderup og Grønninghoved fik vandet faretruende tæt på under stormfloden i januar, og nogle af dem fik det indenfor. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Sommerhusejere får starthjælp til stormflodssikring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koldings politikere vil have skub i stormflodssikringen ved Grønninghoved og Binderup. Derfor betaler kommunen regningen for et skitseprojekt til et dige - i hvert fald i første omgang.

Binderup/Grønninghoved: De cirka 370 sommerhusejere langs kysten ved Bjert, Binderup og Grønninghoved får nu kommunal økonomisk starthjælp til at komme i gang med at stormflodssikre deres fritidshuse.

Selvom Kolding Kommune kunne vælge at lade husejerne sejle i deres egen sø, så har byrådets flertal  nemlig besluttet, at kommunen skal betale for de forundersøgelser og skitser, der skal til, for at der kan bygges et dige langs kysten.

Derfor har de afsat en million kroner i budgetaftalen for 2018, som de indgik i sidste uge.  

Millionbevillingen skal i første omgang ses som et udlæg, fordi det nye byråd, der tiltræder 1. januar, kan vælge at forlange pengene tilbagebetalt af lodsejerne, som ifølge kystbeskyttelsesloven selv skal deles om regningen for at få sikret deres huse mod stormflod.

- Så det er udgangspunktet, at forundersøgelser og skitseprojektering bliver en del af den store regning. Men lige nu er vi der, hvor vi ikke ved, om lodsejerne overhovedet kan enes om et projekt. De har ikke engang dannet et digelaug endnu. Så hvis det hele falder fra hinanden, har vi brug for en bevilling fra byrådet, forklarer miljøchef Jakob Weber, som påpeger, at million-bevillingen sikrer, at forarbejdet til diget kan gå i gang omgående. 

- Ellers skulle vi først have haft lodsejerne til at sætte 700.000-800.000 kroner ind på en konto, og det er nok lidt svært, siger han.  

Stormflod
Stormfloden i starten af januar medførte oversvømmelser flere steder langs kysten i Binderup-Grønninghoved.Omkring 15 sommerhuse blev oversvømmet.

Der blev målt vandstande 163 centimeter over dagligt vande, da stormfloden toppede i Kolding.
Mange sommerhusejere ved Binderup og Grønninghoved fik vandet faretruende tæt på under stormfloden i januar, og nogle af dem fik det indenfor. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Mange sommerhusejere ved Binderup og Grønninghoved fik vandet faretruende tæt på under stormfloden i januar, og nogle af dem fik det indenfor. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Foto: Foto: Ulrik Pedersen

Rulle videre

Formand for byrådets miljøudvalg, Birgitte Kragh (V), forventer, at Kolding Kommune allerede i starten af 2018 vil være klar med et skitseprojekt, og så vil kommunen indkalde lodsejerne til stormøde, oplyser hun. 

Hvorfor skal kommunen lægge ud for sommerhusejerne?

- Fordi der også er en offentlig interesse i at kyssikre området, bl.a. fordi kommunen ejer vejene i området.

Vil kommunen også lægge ud, når andre stormflodstruede husejere skal i gang?

- Hvis det her projekt bliver gennemført, er det tanken, at lodsejerne skal betale pengene tilbage, og så kan de måske rulle videre og bruges til den næste kystsikring, siger Birgitte Kragh.   

Annonce
Annonce
Annonce