Slut til nytår: Dagtilbud for børn med særlige behov i Kolding lukker

Vestervænget, der er et dagtilbud til børn med særlige behov, lukker ved årsskiftet. Det har politikerne i social- og sundhedsudvalget besluttet. Foto: Lena Juul

Slut til nytår: Dagtilbud for børn med særlige behov i Kolding lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karina Lorentzen (SF), der er formand for social- og sundhedsudvalget, understreger, at lukningen ikke sker af sparehensyn, men fordi behovene på området ændrer sig.

Kolding: Politikerne i social- og sundhedsudvalget har besluttet, at Vestervænget, der er et tilbud til børn med særlige behov, skal lukke med årets udgang.

- Tilbuddet bliver stort set ikke brugt mere. Ved årsskiftet forsvinder syv elever ud af ordningen, og så er der seks eller syv tilbage. Der er ikke udsigt til at få nye elever på trods af, at forvaltningen har sagt ud i alle hjørner, at de skal kigge efter børn, der passer til tilbuddet, fortæller udvalgsformand Karina Lorentzen (SF).

Vestervænget er et dagtilbud for børn i alderen 5-12 år med særlige behov. Målgruppen er bred, og det kan for eksempel handle om børn med diagnoser som autisme og adhd, eller børn hvis forældre står midt i en skilsmisse.

Vestervænget holder åbent klokken 12-19.30 mandag til fredag, og at behovet har ændret sig, hænger blandt andet sammen med, at børnene har længere skoledage.

- Og så blæser der nye vinde på det her område. Det går i retning af at støtte børnene tæt på deres hjem og sammen med de relationer, de har der, frem for at gøre dem specielle ved at samle dem i specielle tilbud, siger hun.

Vestervænget
Vestervænget i sin nuværende form blev etableret i 2011.

Det er et dagtilbud til børn i alderen 5-12 år med særlige behov, der kan rummes i Kolding Kommunes skoletilbud.

Målgruppen er bred. Det kan for eksempel handle om børn med diagnoser som autisme og ADHD, eller børn hvis forældre står i en skilsmisse.

Vestervænget holder til i et parcelhus på 200 kvadratmeter.

Der er plads til ti børn, og tilbuddet er åbent fra mandag til fredag i tidsrummet klokken 12-19.30.

Forældre er hørt

Karina Lorentzen fortsætter:

- Der er vist kun et barn, der er indskrevet alle fem dage. Et par er indskrevet to og tre dage, og en er der én dag om ugen, så det fortæller lidt om belægningsprocenten. Jeg forlangte, at der kom en høring af børnenes forældre, inden vi i udvalget traf vores beslutning for at finde ud af, hvor forældrene står. Og høringen har ikke givet anledning til, at vi tænker, at der vil være store udfordringer i det, hvis bare der følger den rigtige støtte med. Men jeg kan selvfølgelig blive klogere, når vi kommer tættere på lukningen, siger hun.

Forvaltningen lægger op til, at der skal tages individuel stilling til, hvad der efterfølgende skal ske for hvert enkelt barn.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vestervængets leder.

Slut til nytår: Dagtilbud for børn med særlige behov i Kolding lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce