Skal regnvandet blive på matriklen eller hvad?

Store dele af kloaksystemet i Vamdrup er nedslidt og skal renoveres i de kommende år. De cirka 1100 grundejere i Vamdrup, der bliver berørt, kan selv vælge, om de vil "beholde? regnvandet på matriklen eller lede vandet ud i en fælles regnvandskloak. Foto: Henrik Kruse

Skal regnvandet blive på matriklen eller hvad?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal regnvandet opsamles i en faskine på grunden eller ledes væk i et fælles kloaksystem? Cirka 1100 grundejere i Vamdrup står med valget. Byen ligger oven på en stor sandkasse, og derfor vil mange have mulighed for at lave en løsning på sin egen grund.

Vamdrup: Allerede inden klimamessen var Peter Jensen, der har hus på Parcelvej, ret sikker på, hvordan han vil separere spildevand og regnvand.

- Vi synes grundlæggende, det er en god ide, at vi nu skal separere. Det er grundlæggende godt, så vi skulle faktisk op at se, om der var nogle håndværkere, der kunne hjælpe. Vi vil beholde regnvandet på vores egen grund. Vi har tidligere talt om, at vi skulle gøre det. Nu får vi penge for at gøre det, siger Peter Jensen.

Spildevand og regnvand skal separeres i Vamdrup inden for en overskuelig fremtid, og kommunen og spildevandselskabet BlueKolding har tidligere indkaldt til borgermøde for i god tid at fortælle, at der skal ske noget med kloaksystemet i Vamdrup. Lørdag indbød BlueKolding og kommunen så til Klimamesse, der skulle give grundejerne mulighed for at kigge nærmere på de to løsninger.

- Det gode ved Vamdrup er, at byen i høj grad er bygget på en sandkasse. Det betyder, at mange ejere har mulighed for at håndtere deres regnvand selv. I stedet for at aflevere det til os, kan de lave deres egen løsning på grunden, siger Trine Dam Larsen, der er civilingeniør og projektleder i BlueKolding.

- Det gode ved Vamdrup er, at byen i høj grad er bygget på en sandkasse. Det betyder, at mange ejere har mulighed for at håndtere deres regnvand selv.
Trine Dam Larsen, der er civilingeniør og projektleder i BlueKolding.
Det er Kolding Kommune og Blue Kolding, der havde arrangeret Klimamesse. Og udover at sætte fokus på separering af regnvand og spildevand, så kunne gæsterne også indgå en ?lokumsaftale? med Blue Kolding om, at man ikke smider affald i toilettet, så kloakken stopper, forklarer driftstekniker Anne Marie Graversen. Foto: Henrik Kruse

Valgmulighed i Vamdrup

Vælger grundejeren at beholde regnvandet på sin egen grund, så kan man få tilslutningsbidraget for regnvand tilbagebetalt fra BlueKolding. Det er lige knapt 25.000 kroner. Det kræver dog, at løsningen bliver godkendt af kommunen.

Lige nu bliver regnvand og spildevand i Vamdrup håndteret i det samme system, og nu skal man til at anlægge et tostrenget system. Men hvor store mængder det nye system skal kunne håndtere afhænger blandt andet af hvor mange, der vælger at lave en løsning på deres egen grund.

- Vi synes, at folk skal have muligheden for at vælge løsningen. Det kan være bassiner med regnvandsopsamling eller det kan være faskine. Her i Vamdrup har man muligheden. Det er bestemt ikke alle steder, og her på messen bliver grundejerne klædt på til at træffe et valg, siger Trine Dam Larsen.

Parcelhusejer Peter Jensen blev bekræftet i, at han vælger en løsning, hvor regnvandet bliver opsamlet på hans egen matrikel.

- Jeg tror, vi får det gjort inden for de næste par år. Og du kan jo få tilslutningsbidraget tilbage. Så jeg tror ikke, at det kommer til at koste os noget ekstra, siger Peter Jensen.

Peter Jensen, der bor på Parcelvej i Vamdrup er blandt de 1110 grundejere, der inden for de næste fem år skal i gang med separere regnvand og spildevand. Han er ret sikker på, at han vælger løsningen, hvor regnvandet bliver opsamlet på matriklen. Foto: Henrik Kruse

Trine Dam Larsen, der er civilingeniør og projektleder i spildevandsselskabet BlueKolding, var med på messen lørdag i Vamdrup for at fortælle om, hvilke muligheder grundejerne har, når spildevand og regnvand skal separeres. Foto: Henrik Kruse

Annonce
Annonce
Annonce