Gymnasieelever fra Munkensdam Gymnasium i Kolding havde onsdag aften premiere på årets musical »Efter Festen«. I månedsvis har eleverne øvet og gjort sig klar til den store finale.
Det er tredje år i træk, at elever prøver kræfter med et projekt som dette. Sidste år bød på succesen »Sæt dig fri«, der fik i omegnen af 1800 publikummer til at rocke i sædet og synge med til Sanne Salomonsen festlig musik. Årets musical »Efter Festen« byder på et glædeligt genhør med de største danske hits gennem tiden her i blandt »Når hjertet ser« med Erann DD, »Når jeg bliver' gammel« med Gnags og en af de nyere; »Tomgang« med Shaka Loveless.
»Efter Festen« er en fortælling om unge individer der gennemgår en personlig udvikling på mange forskellig parametre - ved festen afsløres kærligheds forhold, tragiske skæbner og dybe hemmeligheder.
Stykket spiller igen på disse dage:
Torsdag d. 23/01 på Munkensdam 2. forestilling kl. 19.
Fredag d. 24/01 på Munkensdam kl. 12 folkeskoleforestilling.
Fredag d. 24/01 på Munkensdam 3. forestilling kl. 19.
Lørdag d. 25/01 på Munkensdam 4. forestilling kl. 19.