Så har Koldings politikere fundet de første 30 millioner i sparejagt

Kolding Kommunes økonomi er på katastrofekurs, hvis der ikke bliver rettet op nu, så nu er politikerne inde bag rådhusets mure i fuld gang med at gennemgå budgetterne med tættekam for at finde penge, der kan spares eller ikke skal bruges i år alligevel. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Så har Koldings politikere fundet de første 30 millioner i sparejagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uden at ramme borgerne og medarbejderne er det lykkedes politikerne i økonomiudvalget at finde besparelser for 30 millioner kroner på udvalgets 2019-budget. Mange af pengene ville alligevel ikke være blevet brugt i år. SF og EL er ikke med på alt.

Kolding: Så er de første 30 millioner kroner øremærket i den intense jagt på besparelser, som Koldings politikere blev sendt ud på for 14 dage siden for at nedbringe det enorme kasseforbrug, som lige nu truer kommunen i år.

Det er politikerne i økonomiudvalget, der som de første er klar med deres bidrag til at bringe økonomien i bare lidt bedre balance end den aktuelle dystre udsigt, der helt usædvanligt har fået kommunaldirektør Thomas Boe til at anbefale byrådet at genåbne budgettet for 2019 med henblik på at spare"hvor det overhovedet er muligt", som han har formuleret det.

Spareindgrebet skyldes Kolding Kommunes kritiske økonomiske situation. Lige nu viser tallene fra centralforvaltningen, at der bliver brug for at hente næsten 190 millioner kroner op ad kommunekassen i år. Det er næsten 180 millioner kroner mere, end politikerne budgetterede med sidste efterår - og sådan et overforbrug kan kommunekassen ikke bære i ret lang tid, før likviditeten bliver negativ.

Kasseforbruget
  • Udsigten til det markante kasseforbrug i år på 187,7 millioner kroner skyldes blandt andet:
  • Et allerede budgetteret kasseforbrug på 10,3 mio. kr.
  • Kassefinansierede tillægsbevillinger på 50,6 mio. kr. til blandt andet uddannelsesområdet som følge af budgetoverskridelser, flere ældre og børn og byggemodning.
  • Forventede overskridelser af serviceudgifterne netto for alle områder er 57,9 mio. kr.
  • Alene på socialområdet er overskridelsen 64,8 mio. kr. for 2018 og 2019, mens andre områder har overskud.
  • Mindre overførsler fra 2018 til 2019 end forventet, fordi bevillingerne til primært anlægsprojekter er blevet udnyttet: 68,8 mio. kr.

Tilbage til kassen

Økonomiudvalgets budget er på cirka 660 millioner kroner - primært fordi udvalget er det personaleansvarlige udvalg. Med andre ord er de fleste af pengene lønkroner til kommunens administrative medarbejdere i alle forvaltningerne.

Men besparelserne på de 30 millioner kroner indebærer ikke afskedigelser, fastslår borgmester Jørn Pedersen (V).

- Så det her viser, at hvis vi laver sådan en opbremsning og kigger os godt og grundigt om en gang til, så er der nogle steder, hvor vi kan hente nogle penge, uden at det gør ondt eller skaber drama, siger han.

Broderparten af besparelsen består af 12 millioner kroner, som står på budgettet til tilskud til byggeri af almene boliger. De penge bliver der ikke brug for i år alligevel, så de bliver nu lagt ned i kommunekassen.

På samme måde kan politikerne hente fire millioner kroner i den såkaldte investeringsfond - ganske enkelt fordi der ikke er projekter på vej i år, som er forudsat finansieret af fonden.

Regnskabstekniske forhold omkring ældreboliger og betaling til borgernes sygehusophold skæpper med andre 6,2 millioner kroner. Det planlagte vedligehold af kommunens bygninger barberes ned med 3,1 millioner kroner fra de 55 millioner kroner, der oprindeligt var afsat på årets budget, og så bidrager især ansættelsesstop, indkøbsstop og et ikke-disponeret beløb til erhvervspolitik med resten op til de i alt 29.898.000 kroner.

SF's Hans Holmer og Enhedslistens Benny Dall siger begge nej til at spare 12 millioner kroner på at give tilskud til mere alment boligbyggeri i år, og Benny Dall afviser desuden de besparelser, som vedrører medarbejderne i form af ansættelsesstop. Besparelsen på vedligehold af kommunens ejendomme kan han heller ikke gå med til.

Så har Koldings politikere fundet de første 30 millioner i sparejagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce