Så er formandsposterne fordelt - DF får masser af magt

For andet valg i træk gik Dansk Folkeparti tilbage og mistede vælgere. Alligevel fik DF's spidskandidat Søren Rasmussen en solid bid af magten, da hans parti fik tre formandsposter. Foto: Søren Gylling

Så er formandsposterne fordelt - DF får masser af magt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkeparti får stor magt i det nye byråd trods tilbagegang. Til gengæld må Socialdemokratiet vinke farvel til en formandspost.

Kolding: Så er de magtfulde formandsposter fordelt i Koldings kommende byråd.

Og selvom Dansk Folkeparti fik en lussing af vælgerne, så høster DF'erne skulderklap af borgmester Jørn Pedersen og Venstre, som gavmildt har tildelt Dansk Folkeparti hele tre formandsposter og viceborgmesterposten i det nye byråd.

Med andre ord fortsætter Søren Rasmussen (DF) både som viceborgmester og formand for seniorudvalget.

Derudover får DF formandsposterne i børne- og uddannelsesudvalget og fritids- og idrætsudvaget, som hidtil har været bestyret af henholdvist Socialdemokratiets Christian Haugk og Venstres Tanya Buchreitz.

- Det er en kvittering for otte års loyalt samarbejde, og Dansk Folkeparti var jo direkte anledning til borgmesterskiftet i 2009, siger Jørn Pedersen (V), der i øvrigt for længst har meddelt, at den kommende periode bliver hans sidste som borgmester.

Socialdemokraterne Poul Erik Jensen (til venstre) og Christian Haugk mister begge  meget synlige politiske platforme i det nye byråd. Foto: Søren Gylling
Socialdemokraterne Poul Erik Jensen (til venstre) og Christian Haugk mister begge meget synlige politiske platforme i det nye byråd. Foto: Søren Gylling

Svækket S

Socialdemokraterne mister to meget synlige platforme i det nye byråd, idet formandsposterne i både plan- og boligudvalget og som nævnt børne- og uddannelsesudvalget bliver taget fra dem.

Venstre sætter sig for bordeneden i plan- og boligudvalget, som i denne periode har Poul Erik Jensen (S) som formand, og så må Christian Haugk (S) altså sige farvel til børne- og uddannelsesudvalget.

I det nye byråd må Socialdemokraterne tage til takke med 2. viceborgmesterposten og formandsposten i arbejdsmarkedsudvalget, som er en langt mindre synlig politisk platform end hele folkeskole- og pasningsområdet og den fysiske planlægning i kommunen.

Venstre sætter sig selv på teknikudvalget, plan- og boligudvalget, et nyt lokaldemokratiudvalg og formandsposterne i Kolding Havn og Blue Kolding, mens SF beholder social- og sundhedsudvalget og Enhedslistens Benny Dall kommer ind i formandsvarmen med et nyt udvalg, der hedder handicap-, hjælpemiddel og socialøkonomiudvalget. De opgaver har hidtil henhørt under socialudvalget.   

 

Så er formandsposterne fordelt - DF får masser af magt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce