Red Bull søger om at få stort racer-event til Kolding

Red Bull vil have hestekræfter og show til Kolding i forbindelse med, at firmaet næste år vil arrangere Red Bull Drift Shifters i Danmark. Her er et billede fra Allingåbro Motor Festival, hvor der også blev driftet blandt deltagerne. Arkivfoto: Annelene Petersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Red Bull søger om at få stort racer-event til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firmaet Red Bull går med planer om at stable stort racer-event på benene i Kolding. Det vil dog kræve økonomisk tilskud fra Kolding Kommune. Fritids- og idrætsudvalget har sendt forespørgslen videre til økonomiudvalget.

Kolding: 12 racerkørere, der drøner rundt et sted i Kolding og konkurrerer om at suse så tæt på nogle forhindringer som muligt, samtidig med at det gælder om at have så meget fart på som muligt. Imens kan tilskuerne se på farten og spændingen.

Hvis det står til det verdensomspændende firma Red Bull, kan det blive virkeligheden i Kolding i forsommeren 2020.

Virksomheden har nemlig sendt en forespørgsel til Kolding Kommune om, hvorvidt kommunen er interesseret i eventuelt at drøfte arrangementet nærmere med henblik på at lave en samarbejdsaftale om eventen, der har titlen Red Bull Drift Shifters, og som Red Bull tidligere har arrangeret i byer som Liverpool og Auckland i New Zealand.

Arrangementet er ifølge Red Bulls forespørgsel en blanding af konkurrence, underholdning og festival, det varer en hel dag og byder på underholdning både før og efter racerløbet.

Eventen
  • Red Bull oplyser, at man ved Red Bull Drift Shifters samler 12 af verdens bedste racerkørere til at konkurrere om, hvem der er bedst til at "drifte" tættest på en række specialdesignede forhindringer.
  • Der køres i fire timer, og eventen omfatter også underholdning før og efter løbet.
  • Red Bull har tidligere stået bag andre events i Danmark, bl.a. Red Bull Cliff Diving fra Operaen i København, Red Bull Racing Showrun i København og Red Bull Conquer the Castle ved Rosenborg og Egeskov Slot.
  • Dets racer-event i 2020 skal ikke afvikles i København med et sted ude i landet, oplyser firmaet.

Kommune skal betale

Det vil dog ikke være gratis for Kolding Kommune, hvis politikerne siger ja til forespørgslen, og racer-eventet ender i Kolding.

Kommunen skal bidrage med sponsorat, med et kulturprogram eller hjælpe til en reducering af omkostningerne i forbindelse med arrangementet for i alt en halv million kroner.

Desuden skal kommunen stille det, som Red Bull kalder en "interessant lokation" til rådighed uden huller i asfalten, og det forventes også, at byen sørger for logistik, indhentning af tilladelser, udarbejdelse af trafik- og sikkerhedsplaner og al øvrig dialog med myndigheder.

Ikke penge til det

Politikerne i fritids- og idrætsudvalget er netop blevet præsenteret for Red Bulls forespørgsel. Men da man i udvalget ikke har nogen puljer at finde penge til den slags, har de sendt den videre til økonomiudvalget uden at tage stilling til forslaget om at involvere Kolding i den store racer-event.

- Min holdning er, at i den økonomiske situation, kommunen står i, er det ikke aktuelt for os at sige ja til dette arrangement. Tiden er ikke til at støtte et motorløb, og det bliver min også min indstilling i økonomiudvalget, siger formanden for fritids- og idrætsudvalget og viceborgmester Søren Rasmussen (DF).

Red Bull søger om at få stort racer-event til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce