Råd fra politiet efter at have fanget ni spritbilister i Kolding over påsken: Lad nu bilen stå

Det har været en våd påske for flere bilister i og omkring Kolding. Foto: Ludvig Dittmann

Råd fra politiet efter at have fanget ni spritbilister i Kolding over påsken: Lad nu bilen stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ni bilister blev hen over weekenden i Kolding sigtet for spirituskørsel. Derudover blev seks bilister sigtet for at køre under påvirkning af stoffer. En historie, der synes at gå igen, når der kommer snaps og specialbryg på bordet rundt omkring.

Kolding: At blande alkohol og trafik er per definition en dårlig idé.

Det store tema henover påsken for Sydøstjyllands Politi har været spirituskørsler, hele ni sigtelser for spirituskørsler har politiet givet til bilister i og omkring Kolding. Derudover er seks personer blevet sigtet for overtrædelse af paragraf 54, der omhandler kørsel under påvirkning af narkotika eller medicin. Henover påsken har politiet altså sigtet 15 bilister for at køre påvirket rundt.

- Det er alt for mange. Det er altid noget, at vi får fanget dem, men der må aldrig være så mange, siger Brian Fuglsang fra Sydøstjyllands Politi.

Og det kan altså bare bedst betale sig at lade bilen stå. Man sætter andre menneskers liv i fare og risikerer at skulle betale en stor bøde samt miste kørekortet.

140 ulykker mellem 2013 og 2017
I perioden mellem 2013 og 2017 blev 140 personer dræbt i trafikken på grund af spirituskørsel.

I Sydøstjylland samt Syd- og Sønderjylland var antallet af dræbte 14 personer.

Herudover kom 829 personer alvorligt til skade i ulykker, hvor spirituskørsel også var synderen.

Kilde: Vejdirektoratet 2018

En dyr affære

Bliver man stoppet med en promille mellem 0,5 og 1,2, kan man se frem til en klækkelig bøde, og beløbet vokser sig kun endnu større, jo højere promillen bliver.

Hvis promillen ligger mellem 0,5 og 1,2, udregnes bødens størrelse ved, at man ganger ens månedsløn, efter skat, med promillens størrelse.

Så har man en indkomst på 15.000 kroner efter skat og har en promille på 0,9, så modtager man en bøde på 13.500 kroner. Derudover vil man blive sat til at betale sagens omkostninger samt deltage i et ANT-kursus (Alkohol Narko Trafik), der koster 3200 kroner.

Derudover skal man også betale for generhvervelse af sit kørekort.

Man kan læse meget mere på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside www.sikkertrafik.dk

Bliver man taget med narkotika i blodet, er proceduren nogenlunde den samme. Man kan bare ikke udregne bødens størrelse efter promillen, da der ikke er nogen.

Det store regnestykke

Spirituskørsel skal tages alvorligt. Ifølge Rådet for Sikker trafik er hver femte dødsulykke i Danmark forsaget af en spritbilist.

Men det er svært at regne ud, for vægt, køn og forbrænding spiller alt sammen ind i det store regnestykke. Direktøren for Rådet for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller er ganske klart.

- Hvis man på forhånd ved, at man vil have sig en festlig aften, så skal man planlægge efter det. Arranger kørsel på forhånd, overnat eller tag en taxa. Man kan ikke regne det ud, fortæller Mogens Kjærgaard Møller.

Dagen efter en bytur, hvor en mand på 80 kilo har drukket 14 genstande, vil hans promille næste morgen stadig være for høj til at køre bil. Det tager cirka en time og 15 minutter, at forbrænde en enkelt genstand. Og starter festen klokken 19.00, vil man altså ikke have forbrændt de 14 genstande dagen efter klokken 08.

- Det er lettest, bare at lade bilen stå. Det er jo forfærdeligt, hvis der sker noget, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Råd fra politiet efter at have fanget ni spritbilister i Kolding over påsken: Lad nu bilen stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce