Psykisk syg beboer anklaget for at kaste med sofabord, slå og sparke personale på bosted

Retssagen fortsætter tirsdag. I alt er der indkaldt 17 vidner i sagen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Psykisk syg beboer anklaget for at kaste med sofabord, slå og sparke personale på bosted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv gange har en 20-årig kvinde forsøgt eller begået vold på Stentoft, et bosted for psykisk syge. Det mener anklagemyndigheden i hvert fald. Mandag var første dag i sagen mod den 20-årige.

Kolding: Ofte er en retssal helt stille, før dommeren træder ind i salen, og sagen starter. Det er en slags stilhed før stormen.

Men torsdag var der tæt på munter stemning i retssal 9 i Retten i Kolding. Den 20-årige tiltalte var usædvanlig snakkesaglig og henvendte sig både til de to politifolk, der sad bag ved hende, til tilhørere og sin forsvarer.

- Du burde have lavet kage til dem. De snakker ikke om andet, sagde den 20-årig til en af tilhørerne, som hun tydeligvis kendte, med henvisning til politifolkene, der grinte forlegent.

Pludselig, et par minutter før dommeren trådte ind i retssalen, var det dog som om, det gik op for den 20-årige, at stormen altså nærmede sig. At det rent faktisk var alvor.

- Er det spændende, det jeg har gjort? spurgte hun en af tilhørerne.

Tilhøreren undlod at svare.

Kastede med sofabord

Den 20-årige er psykisk syg. Hun har ifølge sin forklaring i retten været bosat på Stentoft i Sdr. Stenderup i et halvt år fra efteråret 2017. Stentoft er et bosted for personer med blandt andet svære psykiske udfordringer og misbrugsproblemer.

Under sit ophold på Stentoft har den 20-årige ifølge anklagemyndigheden begået grov vold flere gange, lige som hun også har truet medarbejdere på bostedet. Ifølge anklageskriftet har hun blandt andet kastet et sofabord mod en kvindelig medarbejder, der blev ramt på hånd og arm, hvilket den 20-årige bekræftede.

- Jeg kastede bordet hen ad gulvet, og jeg så det ramme hende. Det var aldrig oppe i luften. Det var ikke med vilje, at jeg ramte hende, hun har bare pisset mig meget af, forklarede den 20-årige i retten.

Slog sin fjende

Den 20-årige er i alt anklaget for ni forhold, hvoraf syv af dem er sket på Stentoft, mens de to sidste er sket i Aabenraa. Det er i alle forhold forskellige personer, det er gået ud over. Det drejer sig om henholdsvis medarbejdere på Stentoft, en G4S-vagt, en kvindelig betjent og en anden kvinde, der også boede på Stentoft.

Ifølge anklageskriftet har den 20-årige slået den anden beboer flere gange, og det bekræftede den 20-årige i sin forklaring.

- Hun (beboeren, red.) er min fjende. Hun har irriteret mig hele tiden. Hun ville ikke lade mig være, og da jeg ignorerede hende kastede hun sig på mig. Så tog jeg hendes kaffe og prøvede at smide det i hovedet på hende. Jeg skubbede hende, så hun væltede, og så slog jeg hende med flad hånd i hovedet. Derefter gav jeg hende en lammer med knyttet hånd. Jeg gik i sort og slog hende med knyttet hånd, forklarede den 20-årige.

Retssagen er sat til at vare tre dage og fortsætter i næste uge.

Psykisk syg beboer anklaget for at kaste med sofabord, slå og sparke personale på bosted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce