Politikere klar til at skære i tilskud til foreninger og aktiviteter

I forbindelse med besparelserne i Kolding vil der formentlig blive lukket i for tilskud til nye aktiviteter, arrangementer og events i Koldings foreningsliv resten af året. Arkivfoto: Joan Anette Karlsen

Politikere klar til at skære i tilskud til foreninger og aktiviteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fritids- og idrætsudvalget har i forbindelse med genåbningen af budgettet for i år finkæmmet budgettet for resten af 2019 og fundet en række besparelser.

Kolding: Der bliver sandsynligvis færre penge at gøre godt med til aktiviteter på fritids- og idrætsområdet, til events og til at drive kommunens haller for i resten af 2019.

Det står klart, efter at politikerne i fritids- og idrætsudvalget i forbindelse med kommunens slunkne økonomi har finkæmmet resten af dette års budget. Alle byrådets udvalg er blevet pålagt at forsøge at finde steder at skære i budgettet for resten af i år, og fritids- og idrætsudvalgets medlemmer har nu peget på besparelser for i alt 870.500 kroner.

Beløbet skal ses i lyset af, at udvalget har et af de mindre budgetter i kommunen på cirka 78 millioner kroner årligt.

Siger økonomiudvalget ja til fritids- og idrætsudvalgets spareforslag, kommer det til at betyde, at det resten af året ikke bliver muligt at give tilskud til nye initiativer og aktiviteter på fritids- og idrætsområdet, da man sparer de resterende 44.000 kroner i aktivitetspuljen væk.

Desuden skærer man 164.500 kroner af eventpuljen, 200.000 kroner af uddannelses- og opstartspuljen, og dertil kommer blandt andet besparelser på eliteforeninger, drift af stadionområdet og tilskuddet til idrætshallerne.

Formanden for udvalget, Søren Rasmussen (DF), fortæller, at besparelserne blandt andet vil betyde, at foreningerne ikke i år vil få noget ud af at søge om tilskud til for eksempel større stævner, de holder i 2020. For der vil ikke være nogen penge at dele ud af.

- Men når det kun er for i år, kan det godt gå. Kommunen er jo i en vanskelig økonomisk situation, og alle skal bidrage, siger han.

Politikere klar til at skære i tilskud til foreninger og aktiviteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce