Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikere efterlyser viden om gasledningens rute

Denne linjeføring af den nye gasledning undersøges nu nærmere. Som det ses er der to forslag til linjeføring gennem den sydlige del af Kolding. Kort: Energinet

Politikere efterlyser viden om gasledningens rute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Linjeføringen af den planlagte gasrørledning er nogenlunde acceptabel for Koldings politikere, hvis Energinet vælger det sydligste forslag. Men hvorfor ikke endnu længere mod syd, spørger de.

Kolding: Den nordlige linjeføring er helt uacceptabel.

Den sydlige linjeføring kan bedre gå.

Men hvorfor ikke placere rørledningen endnu længere mod syd ned mod Grønninghoved?

Nogenlunde sådan bliver indholdet af det høringssvar, som Kolding Kommune nu skriver til Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, som har sendt et forslag til linjeføringen af en ny, stor gasrørledning ud i den første offentlighedsfase.

Det er det danske offentlige selskab Energinet og polske Gaz-System, der står bag milliardprojktet Baltic Pipe, som er en gasledning, der skal transportere naturgas fra de norske gasfelter i Nordsøen til Danmark og Polen.

Omkring 35 kilometer af den 800-950 kilometer lange rørledning kommer til at skære sig vej gennem Kolding, hvor den vil berøre måske 100-150 lodsejere og landmænd, som skal afstå jord til projektet.

Men også kommunens byudviklingsinteresser kan blive påvirket især omkring Vonsild og Dalby og syd for Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Netop dét har Kolding Kommune gjort opmærksom på på et teknikermøde med Energinet i august, og derfor foreslår Energinet her på strækningen to forskellige linjeføringer - den nordlige og den sydlige.

Tidsplan
Planlægningen af den store gasrørledning er i sin første fase, hvor borgerne høres om forslaget til linjeføringen for første gang.

Sideløbende foretager myndighederne en miljøvurdering af strækningen, hvorefter et endeligt forslag til linjeføring udformes og sendes i høring i otte uger. Det sker i efteråret 2018.

Senere skal projektet have VVM-tilladelse, og eventuelle eksproprioationer skal foretages.

Anlægget skal bygges fra foråret 2020 til 2022. Baltic Pipeline begynder at sende gas i slutningen af 2022.

Kan ikke undgås

- Men vi vil godt have baggrundsviden om, hvorfor man har valgt de valgte linjeføringer. Måske var det mere naturligt, hvis man havde valgt en endnu sydligere linjeføring, for så kan man forkorte strækningen på land både på Jyllands-siden og på Fyns-siden, siger Asger Christensen (V), som er fungerende formand for byrådets plan- bolig- og miljøudvalg.

Asger Christensen har ingen forventninger om, at man kan undgå gasledningen.

- Nej, det er ligesom med motorveje. Når det først er besluttet, at man skal have sådan en, så bliver den lagt. Så nu handler det om at få den lagt mest hensigtsmæssigt, og så den generer mindst muligt, siger Asger Christensen.

Indsigelsesfristen er 22. januar, og inden da skal de lodsejere, som risikerer at blive berørt i Kolding Kommune, have givet deres svar.

Politikere efterlyser viden om gasledningens rute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.