Politiet undersøger dødsfald ved Kolding: 70-årig fundet død af hjemmehjælper

En 70-årig mand blev fundet død i Hejls ved Kolding tidligere i mandag. Arkivfoto: Michael Bager

Politiet undersøger dødsfald ved Kolding: 70-årig fundet død af hjemmehjælper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hejls: Tidligere mandag klokken 11:26 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en 70-årig mand var fundet død af sin hjemmehjælper ved et rutinemæssigt besøg på mandens bopæl i Hejls ved Kolding.

Dødsfaldet bliver nu undersøgt af politiet, skriver Sydøstjyllands Politi selv i en pressemeddelelse.

"Da den afdøde blev fundet død, og på grund af omstændighederne i øvrigt blev der rutinemæssigt iværksat efterforskning med henblik på at afdække, om der måtte ligge en forbrydelse bag dødsfaldet", skriver politiet i pressemeddelelsen.

Der blev tilkaldt tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner, som alle har gennemført undersøgelser på og omkring findestedet.

Politiet skriver, at der formentlig vil blive gennemført en obduktion af den afdøde for at fastslå dødsårsagen og kaste lys over, om omstændighederne omkring den afdøde skyldes en forbrydelse. Men det er uvist, hvornår resultatet af obduktionen er klar, og om det kan deles med offentligheden til den tid.

De pårørende er blevet underrettet.

Politiet undersøger dødsfald ved Kolding: 70-årig fundet død af hjemmehjælper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce