Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politi bekræfter: Anholdte er mistænkt for hjemmerøverier i Christiansfeld

En ældre dame fra Vestervang i Christiansfeld blev udsat hjemmerøveri den 29. oktober. Det samme blev en anden kvinde i byen. Nu er fem personer varetægtsfængslet. Arkivfoto: Jacob Schultz

Politi bekræfter: Anholdte er mistænkt for hjemmerøverier i Christiansfeld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem er varetægtsfængslet mistænkt for at stå bag en lang stribe hjemmerøverier i Danmark. Politiet bekræftet, at to nylige hjemmerøverier fra Christiansfeld indgår i efterforskningen.

Christiansfeld: Det er formodentlig et gennembrud af de større, at politiet kunne anholde fem personer efter et mislykket hjemmerøveri natten til mandag i Hvidovre. Én blev anholdt på stedet, mens de fire blev anholdt senere, og de har alle været fremstillet i et lukket grundlovsforhør, hvor de er sigtet for to hjemmerøverier og mistænkt for fjorten mere. De er foreløbig varetægtfængslet i fire uger, mens politiet arbejder videre med sagerne.

Og to af de sager er det hjemmerøverier, som foregik den 29. oktober i Christiansfeld.

- Jeg kan bekræfte, at de to hjemmerøverier fra Christiansfeld indgår i efterforskningen. De er en del af den pulje, som man mistænker de varetægtsfængslede for at stå bag, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politis efterforskningscenter.

Og mere kan han ikke oplyse i sagen. Det er i alt fire politikredse, som har samarbejdet om efterforskningen af sagerne, men det er Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, som udtaler sig. Ud over i Christiansfeld er hjemmerøverierne foregået på Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Sydsjælland samt Lolland-Falster.

Fem personer er fængslet i sag om 16 hjemmerøverier

Trygheden tilbage

Et karakteristisk træk ved hjemmerøverierne er, at de er gået ud over ældre borgere. I Christiansfeld blev 87-årige Kjestine Knudsen, der bor på Gl. Kongevej, overfaldet i sit soveværelse, hvor tre mænd overraskede hende. Hun blev spærret inde på toilettet. Tidligere på natten var det gået ud over en 90-årig kvinde på Vestervang. Den 90-årige blev indespærret i soveværelset, og først klokken 11.00 søndag kom hun ud, da hun blev fundet af en nabo. Begge kvinder kunne fortælle, at gerningsmændene talte gebrokkent dansk.

De fem, som nu er varetægtsfængslet i sagen, er herboende mænd på 17, 19, 22 og 47 år og en kvinde på 50 år. Ifølge Folketidende.dk er der tale om en mor og hendes tre sønner, samt en mand. Der blev ifølge netavisen rekvireret serbokroatisk tolk til mandagens lukkede retsmøde.

- Der er tale om meget aktive og farlige kriminelle, og det har ført til ængstelse for især ældre mennesker. Derfor har vi valgt at gå tidligt ud med nyheden om anholdelserne, for at bringe trygheden tilbage, har politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyst ifølge TV Syd.