Plejehjemsbeboer: Man er et skarn, hvis man klager over maden

Else Jørgensen, der for nylig er flyttet ind på plejecentret Bertram Knudsens Have, kan bedst lide gammeldags mad. Hun nyder, at plejecentret har besøg af kokke- og tjenerelever fra Hansenberg, der kræser om beboerne. Foto: Hans Christian Gabelgaard.

Plejehjemsbeboer: Man er et skarn, hvis man klager over maden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30 kokke- og tjenerelever fra Hansenberg kræsede i går for plejehjemsbeboere på Bertram Knudsens Have. 81-årige Else Jørgensen glæder sig over besøget.

Kolding: Kokke- og tjenereleverne har travlt i de små køkkener på plejecentret Bertram Knudsens Have. De er i fuld gang med forberedelserne, så de kan servere en lækker frokost med kylling, ovnbagte kartofler, sauterede grøntsager og brun sovs.

81-årige Else Jørgensen er en af de beboere, der sætter sig ved bordet, der er pyntet op med brune blade og blomster i efterårets gyldne farver.

Hvilken mad kan du bedst lide?

Gammeldags mad som frikadeller og sådan noget. Min livret er ribbenssteg med sprød svær. Jeg synes, at vi får god mad på Bertram Knudsens Have.

Har din smag ændret sig gennem livet?

- Nej, det har altid været det traditionelle, jeg bedst kan lide. Jeg eksperimenterer ikke, men det gør mine svigerdøtre, og det er de gode til. Det er altid spændende at se, hvad de har fundet på at lave.

Hvilke måltider kan du bedst huske? Kan du for eksempel huske, hvad der blev serveret til dit bryllup?

- Det har jeg svært ved lige at komme på. Jeg var gift i 52 år, men min mand døde desværre for ti år siden. Jeg kan ikke huske, hvad vi fik at spise til vores bryllup. Det har nok været suppe, steg og is, for det var jo moderne dengang.

Samarbejdet
Det er en tilbagevendende begivenhed, at kokke- og tjenerelever fra Hansenberg kræser for beboerne på plejecentret Bertram Knudsens Have.Fredag stod frokostmenuen blandt andet på kyllingebryst med ovnbagte kartofler, sauterede grøntsager og brun sovs. Til dessert serverede tjenereleverne små hapser i form af citronfromage, creme brulé og minipandekager.

 
30 kokke- og tjenerelever fra Hansenberg havde travlt med at tilberede og servere en lækker frokost for plejehjemsbeboere og personale på Bertram Knudsens Have. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
30 kokke- og tjenerelever fra Hansenberg havde travlt med at tilberede og servere en lækker frokost for plejehjemsbeboere og personale på Bertram Knudsens Have. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Huslige pligter som konfirmand

Smagte råvarerne bedre, da du var barn og ung?

- Det tror jeg ikke. Jeg tror, det er ens smagssans, der forandrer sig. Sådan noget som ris kan jeg simpelthen ikke få ned gennem halsen. Jeg har aldrig kunnet spise det. Første gang jeg var inviteret hjem til mine svigerforældre, skulle vi have risalamande. Og jeg sad der og tænkte: "neeej, hvad gør du?" Jeg var nødt til at erkende, at jeg ikke kunne spise det. Min svigermor opdagede det jo, så jeg måtte undvære dessert.

Else erkender, at hun er lidt kræsen. Tomatsuppe og sådan noget er ikke lige hende. Hun spiser det, men det er ikke noget, hun længes efter.

- Jeg er opdraget med, at man spiser, hvad der kommer på bordet, når der var noget. Jeg har levet under krigen og oplevet, at vi ikke kunne spise s mætte hver dag. Ofte fik vi rugbrød med Ramona, der var en slags smørepålæg.

Else var den ældste af seks børn.

- Vores mor blev syg, 14 dage før jeg skulle konfirmeres. Og som den ældste fik jeg ansvaret for at lave mad og andre huslige pligter. Sådan noget som klumper i sovsen, det kunne min far ikke lide, så jeg lærte at si sovsen. Min mor blev ikke rask igen. Hun var syg i knap seks år, og døde af tuberkulose.

Elvira Tarp, til venstre,  og Else Jørgensen får serveret hovedretten. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Elvira Tarp, til venstre, og Else Jørgensen får serveret hovedretten. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Glemte at spise

Else kunne godt lide at lave mad, men hun brød sig ikke om opvasken.

- Mine drenge er opdraget til også at lave mad. De laver mad lige så ofte som deres koner.

Hun har to voksne sønner, to svigerdøtre, fem børnebørn og tre oldebørn, og det fjerde oldebarn er på vej.

Hvordan er maden I får her til daglig?

- God. Man er et skarn, hvis man klager over maden.

Hvordan er det at få besøg af kokke- og tjenerelever fra Hansenberg?

- Det er spændende, at de skal vise os, hvad de kan. De kan lære noget af det.

Gør det noget ved din appetit, når du kan dufte, at maden bliver tilberedt?

- Ja, det gør det nok ved de fleste. De siger, at jeg er for tynd, men det er ikke fordi, jeg har mistet appetitten. Da min mand døde, var jeg ikke god ved mig selv. Jeg glemte, om jeg havde fået noget at spise eller ej. Jeg gik ret hurtigt fra en størrelse 46 til en 38. Men det er godt, hvis de vil begynde at lave mad i køkkenerne hver dag.

Else Jørgensen er på vej hen til dagens frokost. Hun følges med gruppeleder Conni Vind Christensen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Else Jørgensen er på vej hen til dagens frokost. Hun følges med gruppeleder Conni Vind Christensen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager
Kokkeelever fra Hansenberg havde travlt med  at anrette fredagens frokost til beboerne på plejecentret Bertram Knudsens Have. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Kokkeelever fra Hansenberg havde travlt med at anrette fredagens frokost til beboerne på plejecentret Bertram Knudsens Have. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Plejehjemsbeboer: Man er et skarn, hvis man klager over maden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce