Per Bødker Andersen vil være en god taber

Per Bødker Andersen mistede borgmesterkæden i Kolding ved kommunalvalget, men det drejer sig om at holde masken.
Foto: Annett Bruhn

Per Bødker Andersen vil være en god taber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AV: Livet er et kort sekund
et med både godt og ondt.
Tror man, eller håber man, så skuffes man.
Livets viser drejer sig,
man mødes og skilles.
Først en sød og yndig leg.
Ak, så går man hver sin vej.
Jeg er gået fra dig nu,
skønt jeg holder af dig, du,
Derfor siger jeg til dig:
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord.
Alting brast, men det gør heller ikke spor.
Minderne har jeg da lov at ha’,
dem kan du aldrig, nej aldrig ta’.
Husker du de glæder, som vi sammen fandt?
Husker du de tanker, som os sammen bandt?
Hver en dag og hver en time har jeg talt.
Glemmer du, så husker jeg alt.

På det lille klaver i sommerhuset på Fanø afslører nodehæftets forside, at det er Kai Normann Andersen-melodier, der spilles, når husets sangglade herre sætter sig ved de sorte og hvide tangenter. Han ved alt om det dér med at håbe. Og blive skuffet.

For Per Bødker Andersen kom livets korte sekund til at vare 24 år. Så længe har han været borgmester i den by, han kalder for sin egen.

Ikke forstået på den måde, at bykongen går rundt og tror, han ejer Kolding.

Der er mere tale om et kærlighedsforhold. Kolding er derfra, hans verden går.

Lige nu er turen gået mod vest. Fanø er en anden gammel kærlighed. På den stormomsuste strand, i klitterne eller inde i sommerhuset forsøger han nu sammen med sin Helen at finde en ny mening med tilværelsen.

Det er blot tre dage siden, livets viser drejede sig. Og alting brast.

Den tirsdag, der blev noget af en borgmester-massakre. Vælgerne uddelte dummebøder til især frontfigurerne i kommunerne.

En af dem, det gik værst ud over, var Per Bødker Andersen i Kolding.

Så tæt på et borgmester-sølvbryllup.

Og så fik han i stedet med ét klistret sidste udløbsdato på sig som byens førstemand: 31. december 2009.

Per Bødker Anderen er oprindelig teaterforlægger.

Han overtog Dansk Teaterforlag fra sin far. Nu er det sønnen Thomas, der er leder af teatervirksomheden.

På loftet over gården i Bramdrupdam har konen i mange år drevet Teatergarderoben Absalon.

Så hvis der er én, der kan holde masken, er det naturligvis det politiske teatermenneske Per Bødker Andersen.

Øjnene har været blanke. Tårerne har trillet.

Men Per bødker Andersen vil for alt i verden ikke fremstå som et tudefjæs.

Det her handler også om en god mine til et spil, han har oplevet som slet.

Tilbage til tirsdag den 17. november 2009.

Da Per Bødker Andersen står op og sætter sig ved morgenbordet, har han sommerfugle i maven.

– Sådan er det hver gang. Jeg er altid spændt.

Han ved, hvad han taler om. Det er tiende gang, han er med i et valg. I 35 år har socialdemokraten Per Bødker Andersen været medlem af Kolding Byråd. De 24 år som borgmester.

Den lokale avis har bragt en meningsmåling, der viser, at den nuværende borgmester risikerer at tabe. Alligevel ser han ikke advarselslamperne.

Måske fordi han ikke vil se dem. Han er klar over, at det kan blive et valg, hvor hans parti vil tabe et par mandater, men til gengæld regner han med, at SF styrkes markant, så for ham er morgenstunden stadig rød.

Per Bødker Andersen er født i Kolding. Der havde han sit teaterforlag. Der blev en familie til. Gift med Helen, og de er forældre til fire drenge, som farmand fortsat kalder dem, selv om de nu er voksne.

Peter, Thomas, Tjørk og Martin. Dertil kommer otte børnebørn.

– Tak skal du ha’, siger vi hver gang, der kommer en ny til.

I 1985 er det en drøm, der går i opfyldelse, da Per Bødker Andersen bliver borgmester for sin by.

– Det er verdens bedste job. Det at få lov til at virke for sin egen by, det er stort.

Valgdagen har efterhånden fået nogle traditioner for borgmesteren. Han åbner først det valgsted i nærheden af bopælen, hvor han selv skal stemme.

Valgkampen har slidt på Per Bødker Andersen, og det bliver nødvendigt for ham at tage et par hovedpinepiller.

Så fortsætter han rundt på de øvrige 14 valgsteder. Alle får et borgmesterligt håndtryk.

– Jeg har utrolig stor respekt for de mennesker, der den dag arbejder for et demokrati, som er fantastisk. Også når det går mig imod.

Per Bødker Andersen er sidst på eftermiddagen tilbage i hjemmet, hvor familien samles omkring aftensmaden.

Sommerfuglene bliver ved med at røre på sig i maven. Han er dog ikke bange for resultatet. Måske fordi han tidligere har prøvet at tabe. Og så alligevel vinde.

I 1989 bliver Socialdemokraterne første gang halveret fra 12 til seks mandater i Kolding Byråd, men Villy Søvndal kommer ind med seks SF’ere og redder borgmesterjobbet for Per Bødker Andersen.

– 1989-valget er også et protestvalg mod den siddende borgmester.
Forud er gået en periode, hvor Kolding er blevet gravet op på kryds og tværs for at få et nyt fjernvarmenet. I midtbyen kommer der en trafikomlægning, der irriterer mange.

Trapholt Museet opføres, men udgifter til kultur er aldrig de mest populære. Og så er der ombygningen af Koldinghus.

Velkommen på forsiden.
Per Bødker Andersen har til indvielsen af det gamle slot lånt et ridderkostume i sin kones teatergarderobe. Han bliver fotograferet af Ekstra Bladet.

Ikke nok med billedet. Borgmesteren hænges også ud som en ødsel-Per, da han og dronningen og de øvrige gæster skåler i champagne til 800 kroner flasken.

– Men de år er også Kolding før og efter Korsbæk-perioden. Der er ikke bare én Mads Skjern, men flere i Kolding, og vi prøver at imødegå arbejdsløsheden ved at bygge børnehaver og plejehjem og sætte andre offentlige investeringer i gang. Vi får flere hoteller, men vi har fortsat det problem, at der er for få, der handler i Kolding.

Da Per Bødker Andersen kører ind til rådhuset, hænger valgplakaterne fortsat langs vejene, og endnu er ikke alle vælgere færdige med at sætte deres kryds.

Han har stadig den dér fornemmelse, at Socialdemokraterne vil gå lidt tilbage, men endnu aner han ikke, at denne aften skal ende i et bykongemord.

Læs hele portrættet af Per Bødker Andersen i JydskeVestkysten eller e-asvisen søndag.

Annonce
Annonce
Annonce