Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Outletdirektør: Vi arbejder på den stille front

Outletudvikler Carsten Kjærgaard fortæller, at han stadig håber, at han kan melde noget mere konkret ud om outletprojektet før nytår, og at byggeriet kan gå i gang før juni 2018. Illustration: Tegnestuen Mejeriet

Outletdirektør: Vi arbejder på den stille front

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktøren for firmaet bag det planlagte outletprojekt i Koldings bymidte forklarer, at han er "lidt beklemt" ved, at flere politikere siger, de er ved at miste troen på outlet i Kolding.

Kolding: Selv om Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), har opfordret udviklerne af det planlagte outletcenter i Koldings midtby til at offentliggøre, hvem der er investor i projektet, kommer det ikke til at ske.

Det forklarer Carsten Kjærgaard, der er direktør for udviklingsselskabet bag outletprojektet, Nordic Design Village A/S.

Afvisningen kommer, efter at Jørn Pedersen har fortalt om sin opfordring og desuden har forklaret, at han for hver dag, der går, mere og mere mister troen på, at outletcentret nogensinde kommer til at se dagens lys.

- Jeg har masser af nyt, men det er ikke noget, jeg har lyst til at fortælle om i avisen. Vi arbejder på den stille front, siger Carsten Kjærgaard.

Hvad synes du om borgmesterens kommentar om, at han mister lidt tro på projektet for hver dag, der går?

- Det er jeg lidt beklemt ved. Men politikerne vil jo også have lidt fremdrift. Det forstår jeg godt.

Er der nogen fremdrift i projektet?

- Jeg har ikke lige nogle kommentarer, men vi arbejder på det.

Hvad mener du så om Jørn Pedersens opfordring til, at I offentliggør navnet på en investor?

- Det kan jeg godt forstå, og jeg kæmper for, at jeg kan imødekomme det.

Kan du forstå, at nogle er ved at miste troen på, at jeres outletprojekt overhovedet bliver til noget?

- Jeg kan forstå, at folk gerne vil projektet. Men jeg noterer mig også, at når det bliver trukket i langdrag, så bliver man utålmodig.

Kan Jørn Pedersens kommentarer om sin dalende tro på jeres projekt ødelægge noget for jer i jeres arbejde?

- Det ved jeg ikke. Vi vil da helst have 100 procent support hele vejen, men vi har været tilpas med borgmesteren og har fået en fantastisk god behandling hele vejen rundt. Og han har jo en anden dagsorden, end vi har.

Bred politisk vaklen: Ingen tro på outlet
Outlet
Tirsdag kunne JydskeVestkysten fortælle, at borgmester Jørn Pedersen (V) langsomt er ved at miste troen på outletprojektet i midtbyen. Samtidig har Socialdemokratiet trukket partiets støtte til projektet.Det er Nordic Design Village A/S, der står bag outlet-planerne. Firmaet købte det 27.000 kvadratmeter store areal af kommunen i 2011.

Firmaet har indtil juni 2018 til at gå i gang med byggeriet. Herefter udløber fristen, og kommunen kan kræve, at handlen går tilbage.