Obama er et trækplaster, som skal skabe interesse om Kolding

Morten Bjørn Hansen mener, Barack Obama er en personlighed, hvis lederevner og indsigt kan inspirere alle. Business Kolding-direktøren glæder sig til at opleve den tidligere præsident direkte. Foto: Søren Gyllling

Obama er et trækplaster, som skal skabe interesse om Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervslivet i Kolding jubler over, at Barack Obama kommer til byen. Business Koldings direktør er overvældet over den positive stemning, nyheden om besøget allerede har skabt.

Kolding: På få minutter katapulterede Kolding sig torsdag formiddag op i toppen af alle danske nyhedsmedier. Nyheden om at Barack Obama kommer til byen er en hvirvelvind af positive vibrationer.

Og det er lige præcis den slags opmærksomhed, der er hensigten med besøget, fortæller Morten Bjørn Hansen, direktør i Business Kolding. Det er Foreningen Business Kolding, som i samarbejde med Kolding Kommune har været motoren i at få Obama til byen.

- Jeg har mødt mange i dag, som siger "Obama i Kolding? Hold da op", og som er overraskede. Det vil vi gerne ændre på. Jeg er med på, at det er overraskende, men vi vil gerne vise, at der sker noget i Kolding, siger Morten Bjørn Hansen.

Den tidligere amerikanske præsident skaber interesse i sig selv, og han skal desuden bruges som et trækplaster for andre interessante personer.

- Det er med til at samle erhvervslivet at have sådan en begivenhed. Mange medlemmer har allerede nu vist interesse, og der er ikke plads til alle. Der er plads til godt 400 gæster, som er medlemmer af Foreningen Business Kolding, erhvervsledere og repræsentanter fra Kolding. Og folk, som vi gerne vil vise Kolding frem til, fortæller Business Kolding-direktøren.

Derudover får 200 studerende mulighed for at opleve Obama i levende live.

Vi har at gøre med en mand, som havde vundet et valg i Danmark med en jordskredssejr. Han er ekstremt populær i Danmark.
Morten Bjørn Hansen, direktør i Business Kolding

Kan inspirere alle

Morten Bjørn Hansen har torsdagen igennem modtaget massevis af reaktioner og positive tilbagemeldinger på nyheden.

- Jeg har fået overvældende mange positive henvendelser fra alle leder og kanter. Både fra almindelige koldingensere og fra medlemmer i foreningen. Der er positiv stemning. Vi har at gøre med en mand, som havde vundet et valg i Danmark med en jordskredssejr. Han er ekstremt populær i Danmark, siger Morten Bjørn Hansen, som har været direktør i Business Kolding siden 1. maj, og han har derfor ikke været med i hele processen.

- Jeg står på skuldrene af en helt masse mennesker, som i et par år har arbejdet med det. Det har krævet meget tålmodighed.

- Jeg glæder mig til at opleve ham live, det må jeg sige. Vi har alle siddet og set, når han holder taler og pressemøder. Det bliver noget helt unikt at se så markant en politisk personlighed live. Han kan inspirere alle, siger Morten Bjørn Hansen.

Obama er et trækplaster, som skal skabe interesse om Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce