Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt missionshus indviet med tro på fremtiden

Tre generationer hjalp Indre Missions landsformand Hans-Ole Bækgaard (i præstekjole) med at klippe den røde snor. Jens Peter Hansen, fmd. for Indre Mission i Kolding er nr. to fra venstre.
Foto: Fotos: Ole N. Larsen

Nyt missionshus indviet med tro på fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indre Mission satser på flere mennesker og mere aktivitet i sit nyopførte missionshus på Tøndervej.

KOLDING: Kolding Indre Mission fejrede i weekenden sit nye missionshus på Tøndervej 5. Knap 200 gæster i alle aldre kiggede forbi i løbet af lørdag til indvielse og aftenfest. Og søndag var der igen fuldt hus, da kirkegængere fra hele byen blev budt på frokost og rundvisning.

De 412 nyopførte kvadratmeter er fordelt på to plan og skal danne ramme om Indre Missions lokale aktiviteter, som blandt andet tæller børneklub, ungdomsgruppe og møder for familie, voksne og seniorer. Desuden er Indre Missions syddanske regionskontor rykket ind på førstesalen.

Plads til eksperimenter

- Jeg håber, der bliver rift om de fine lokaler fremover. I den tid, jeg har kendt til Indre Mission i Kolding, har arbejdet været kendetegnet af stor opfindsomhed og en eksperimenterende tilgang til mødeformer og andre ting. Det har været et sted, hvor man kunne afprøve sine ideer, siger lokalformand Jens Peter Hansen i en pressemeddelelse.

- Det skal vi også være fremover, for der er brug for Indre Mission i Kolding. Ikke mindst blandt de mange flygtninge og indvandrere, som er kommet til byen de senere år, men også i andet socialt arbejde. Derfor vover jeg også at tro på, at missionshuset har flere brugere om fem år end i dag, siger Jens Peter Hansen.

Blandt husets unge brugere, som hver uge samler 15-20 deltagere i Indre Missions Ungdom, er der glæde over de nye rammer.

- Det er blevet meget lettere at skabe en hyggelig stemning i det hus, og det betyder meget, at det er et sted, man har lyst til at hænge ud, forklarer Peter Nissen fra IMU.

ahe

Fakta
Pris og navn

Det nye missionshus har kostet 5,45 mio. kroner, hvoraf langt de fleste er samlet ind blandt husets brugere. Desuden har mange frivillige hen over sommeren brugt adskillige timer og dage på at få huset færdigt til indvielsen. Ligesom det gamle missionshus kommer det nye til at bære navnet "Bethel", som kommer af hebraisk og betyder "Guds hus".