Ny transportordning: Nu kan demente komme mere ud

Demente borgere får fremover samme mulighed for at blive kørt til indkøb, aktiviteter og besøg som gangbesværede og folk med synshandicap har i dag. Foto: Kolding Kommune

Ny transportordning: Nu kan demente komme mere ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med et tilskud på 2,6 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen kan demente borgere i Kolding nu også bruge den eksisterende handicapkørselsordning.

Kolding: Demente borgere i Kolding får fremover bedre muligheder for at komme lidt ud af og til.

Kolding Kommune har fået 2,6 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til at gøre det lettere for mennesker med demens at blive transporteret rundt.

Det betyder, at borgere med demens, der bor hjemme, fremover kan bruge den eksisterende handicapkørselsordning på lige fod med borgere med gangbesvær og synshandicap, som allerede i dag har denne mulighed, da de ikke kan tage bus eller anden kollektiv trafik.

De demente kan i fremtiden blive visiteret til ordningen og kan dermed blive kørt til fritidsformål, indkøbsture, familiebesøg og til andre kørselsbehov.

Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen er glad for, at borgere med demens nu kan bruge handicapkørselsordningen, og han understreger, at alle - også demente - har behov for at komme ud blandt andre mennesker engang imellem.

- Handicapkørsel er jo normalt kun for gangbesværede og meget svagtseende borgere. Men nu kan borgere med demensdiagnose også benytte handicapkørselsordningen. Det betyder, at vi transportmæssigt sidestiller borgere med demens med andre borgere. Transporten er således ikke længere en hindring for at kunne deltage i fritidsaktiviteter, tage på indkøbstur, besøge familie eller deltage aktivt i samfundslivet. Og hvis borgerne har brug for en ledsager under transporten, kan en hjemmehjælper eller pårørende køre gratis med, siger Søren Rasmussen i en pressemeddelelse.

104 ture om året

At de hjemmeboende borgere med demens nu kan benytte handicapkørselsordningen betyder, at de kan køre 104 ture per år, og de kan blive hentet på deres hjemadresse og blive kørt til den adresse, de skal til.

Det er såkaldt kollektiv kørsel, hvilket betyder, at taxaen eller bussen måske samler andre passagerer op undervejs. Der er en egenbetaling på 3 kroner per kilometer - minimum 35 kroner per tur.

Senior-, sundheds- og fritidsforvaltningen skønner at 100 hjemmeboende borgere med demensdiagnose vil gøre brug af ordningen. Ordningen løber frem til den 1. april 2021.

Ny transportordning: Nu kan demente komme mere ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce