Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny restaurant vil sætte Kolding på det gastronomiske landkort

Tjener Mark Dam (t.v.) og kok Anders Stokholm står i spidsen for Koldings nye eksklusive gourmetrestaurant Bror Ditlev, som åbner i Dalbygade på lørdag. Foto: Søren Gylling

Ny restaurant vil sætte Kolding på det gastronomiske landkort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På lørdag åbner en eksklusiv gourmetrestaurant i Kolding, som kun har plads til 20 gæster ad gangen.

Kolding: Bror Ditlev er navnet på Koldings første såkaldte fine dining restaurant, som åbner på lørdag i Dalbygade.

- Vi vil præsentere mad og vin i topklasse i et meget småt koncept med kun fem borde. Vi vil gerne skabe noget nyt og anderledes for Kolding. Vi går ikke efter michelinstjerner, men det har været underligt, at Fredericia og Vejle har flere gode restaurationer, og Kolding ikke har noget, der ligger i det højere segment. Men det får byen nu, siger Rasmus Vemmelund, som ikke tøver med at kalde den nye restaurant for en lille drøm, der går i opfyldelse.

Rasmus Vemmelund, der tidligere har bestyret Sdr. Bjert Kro, har håndplukket to unge talenter, som skal stå i spidsen for den nye gourmetrestaurant. Det er kok Anders Stokholm og Mark Dam, som blev udlært tjener i december fra Hotel Bredal Kro nær Vejle. Anders Stokholm er udlært kok fra Aagaard Kro, hvor han også senest har arbejdet.

- Det her bliver et sted, hvor vi serverer en blanding af nyt dansk og klassisk fransk køkken med økologiske råvarer fra den aktuelle sæson. Det bliver mad, der tager sig flot ud på tallerkenen og som ikke er set så mange andre steder før, lover Anders Stokholm.

Mark Dam glæder sig til at hygge om gæsterne.

- Vi satser på nærvær og god kontakt til gæsterne. Det skal ikke være så stift her, men vi holder selvfølgelig på formerne, siger Mark Dam, der så vidt muligt vil sætte økologiske vine til maden.

Bror Ditlev
Åbner lørdag 17. marts.Ligger i Dalbygade 40 G, Kolding.

Serverer to faste menuer med vin- eller saftmenu til.

Køkkenet er minimum 80 pct. økologisk.

Vinene er primært økologiske.

Læs mere på www.brorditlev.dk.

Ny restaurant vil sætte Kolding på det gastronomiske landkort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.