Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nova sender radio fra Grøn Koncert

Go' Nova-værterne Signe Krarup, Dennis Ravn og JoJo er klar til at sende live fra Grøn Koncert denne sommer. PR-foto: Krestine Havemann

Nova sender radio fra Grøn Koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: Nova har netop indgået et mediepartnerskab med Tuborg og Muskelsvindfonden og bliver en del af årets Grøn Koncert.

Den ene af to scener til årets i alt otte koncerter bliver døbt Nova-scenen, og her vil radioværterne Dennis Ravn, JoJo og Signe Krarup fra det prisvindende morgenshow Go' Nova være konferenciers.

Derudover sender Nova masser af radio fra Grøn-pladsen, fanger stemningen, musikken og snakker med både kunstnere og koncertgængere.

- Jeg glæder mig til samarbejdet, det er et perfekt match. Det er en rigtig god måde for os på Nova at komme ud til vores lyttere og møde dem, siger en forventningsfuld COO i Bauer Media, Tobias Nielsen i en pressemeddelelse.

Marketingchef hos Tuborg, Christian Sveigaard, tilføjer:

- Tuborg vil inspirere og guide folk til at komme på de bedste festivaler og spillesteder, og derfor er samarbejdet med Nova fantastisk. Det giver os mulighed for at komme i kontakt med alle de danskere, der ligesom os elsker Grøn, og som vil bidrage til at indfri vores vision: At skabe et samfund med plads til forskelle.

Grøn Koncert finder sted i uge 29 og 30. 20. juli kommer Grøn Koncert til Kolding.

Nova sender radio fra Grøn Koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.