Nej til kriminelle i ghettoerne: SF vil sikre løsladte et sted at bo, så de ikke ryger tilbage i fængslet

SF i byrådet spørger, hvor løsladte kan flytte ind, når de i henhold til regeringens ghettoplan ikke længere må bo i de hårde ghettoer Skovparken og Munkebo? Politikerne i arbejdsmarkedsudvalget og social- og sundhedsudvalget er enige om, at forvaltningen skal se på den udfordring. Sagen skal også behandles i plan-, miljø- og boligudvalget. Arkivfoto

Nej til kriminelle i ghettoerne: SF vil sikre løsladte et sted at bo, så de ikke ryger tilbage i fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF i byrådet er bekymret for, at løsladte ender bag tremmer igen, når de flytter ind på sofaen hos bekendte i det kriminelle netværk, hvis de ikke kan finde en bolig. Nu skal forvaltningen se på udfordringen.

Kolding: En del af regeringens ghettoplan går ud på at forbyde dømte at flytte ind i hårde ghettoer som Skovparken og Munkebo. Det har fået SF i Kolding Byråd til at sætte fokus på, hvad der kan ske, når en dømt løslades uden at have tag over hovedet.

- Hvis en tidligere kriminel bliver løsladt uden at have en bolig, så flytter han eller hun ofte ind på en sofa hos kammerater, der ikke er inde og afsone. Når de er tilbage i det gamle netværk, så er der høj risiko for, at de begår ny kriminalitet, og så kan det hele starte forfra, forklarer Karina Lorentzen (SF), der er formand for social- og sundhedsudvalget.

Hun fortæller, at det er hendes erfaring som retsordfører i Folketinget, der har givet hende den viden.

- Det er almen kendt, at mønstret er sådan. SF har sat sagen på den lokale politiske dagsorden, og nu har både arbejdsmarkedsudvalget og social- og sundhedsudvalget besluttet, at forvaltningen skal se på den udfordring. Det store spørgsmål er, om vi kan finde tilstrækkeligt mange billige boliger til de borgere, der har brug for et sted at bo, når de ikke må bo i Skovparken og Munkebo?

Sagen skal også behandles i plan-, miljø- og boligudvalget.

Henvendelse fra SF
Karina Lorentzen og Hans Holmer, (begge SF) har foreslået, at Kolding Kommune skal finde ud af, hvordan man kan finde boliger til løsladte, når de ikke længere må flytte ind i et udsat boligområde som Skovparken og Munkebo, efter de har afsluttet deres afsoning.Intentionen er at sikre, at dømte får et sted bo.

Et sted at bo

- Som det er nu, har kommunen en forpligtelse til at hjælpe de her borgere, men findes der ingen boliger, så er der ikke noget at gøre ved det. Der står ikke i lovgivningen, at vi skal hjælpe med at anvise en bolig, men det er i vores egen interesse, så de løsladte ikke vender tilbage til kriminalitet, siger Karina Lorentzen.

På socialforvaltningens område arbejdes der med projektet "Den gode løsladelse", hvor man prøver at hjælp løsladte til et fornuftigt liv efter straffen er udstået.

- Det er vigtigt, at ingen bliver løsladt uden, der er en plan for, hvad der skal ske. Der skal være forsørgelse, en bolig og fortsat misbrugsbehandling, hvis den løsladte har brug for det. Jeg er glad for, at udvalgene har besluttet, at der skal kigges på den udfordring, det er, når dømte ikke kan flytte ind i Skovparken og Munkebo. Det giver mig ro i maven, siger hun.

Nej til kriminelle i ghettoerne: SF vil sikre løsladte et sted at bo, så de ikke ryger tilbage i fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce