Nej til dispensation fra ghettoplan: Det er træls

Kolding Kommune og boligorganisationerne havde søgt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om dispensation, så antallet af familieboliger i Skovparken og Munkebo ikke skal skæres ned fra omkring 100 procent til 40 procent, men ministeriet har givet afslag. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Nej til dispensation fra ghettoplan: Det er træls

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for udvalget for udfordrede boligområder, Tobias Jørgensen (V), ærgrer sig over ministeriets nej til Koldings ansøgning om at slippe for at bringe antallet af familieboliger i Skovparken og Munkebo ned til 40 procent. Han ser afslaget som midlertidigt.

Kolding: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har sagt nej til dispensationsansøgninger fra de hårde ghettoområder Skovparken og Munkebo. Dermed skal boligområderne som en konsekvens af regeringens ghettoplan nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 procent. Det kan for eksempel ske ved at lave boligerne om til ældrebolig og studieboliger. I dag er næsten alle boliger i områderne familieboliger.

Tobias Jørgensen (V) er formand for Kolding Kommunes udvalg for udfordrede boligområder, der arbejder med sagen.

- Vi syntes selv, at vi havde afleveret gode dispensationsansøgninger, så min første reaktion på afslagene var, at det var træls. Jeg ser afslagene som midlertidige, for vi har mulighed for at søge en gang mere inden den 1. april. Vi har travlt, men vi søger igen, og så tror jeg, at vi får et andet svar, forklarer Tobias Jørgensen.

Kan søge igen
Som en konsekvens af regeringens ghettoplan skal andelen af almene familieboliger i de hårde ghettoområder Skovparken og Munkebo bringes ned til 40 procent. I begge område ligger tallet i nærheden af 100.Kolding Kommune og boligorganisationerne havde søgt om dispensation, så antallet af familieboliger i Munkebo skulle bringes ned til 85 procent. I Skovparken blev der søgt dispensation, så antallet af familieboliger skulle bringes ned på 80 procent.

Det er de to ansøgninger, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet netop har givet afslag på.

Fra Kolding vil der komme endnu en dispensationsansøgning fra de to boligområder. Den skal sendes ind senest den 1. april.

Gummiafslag

Benny Dall, der også er medlem af udvalget for udfordrede boligområder, er et stort spørgsmålstegn.

- Vi var ret opmærksomme på, at Skovparken lå udenfor betingelser for at få dispensation, men vi havde alligevel god grund til at søge en dispensation. At Munkebo ikke falder ind under bestemmelsen er helt uforståeligt for mig. I afslaget står ikke, hvilke betingelser, vi ikke opfylder, der står bare, at det er en samlet vurdering, at vi ikke opfylder betingelserne for at få en dispensation. Ministeriet giver en gummiforklaring. Vi ved ikke, hvad forklaringen betyder, siger Benny Dall.

Ros for hurtigt svar

Hvad sker der helt konkret nu?

- Boligorganisationerne skal i dialog med deres bagland, og kommunens arbejdsgruppe skal lave en ny gennemgang af dispensationsansøgningerne, og så skal de sendes ind, når vi mener, at de er fyldestgørende. Når det her er et kardinalpunkt for regeringen og partierne bag ghettopakken, så er det klart, at vi må leve op til deres forventninger til dispensationsansøgningerne. Og det var der, hvor vi havde en lidt anden overbevisning om, hvad der skulle til for at få dokumenteret ansøgningen. Med den tid vi har haft, har vi ikke kunnet nå at fremskaffe materiale nok til, at de har kunnet sige, at det var fyldestgørende. Det må vi gøre bedre i runde to, svarer udvalgsformanden, der roser ministeriet for at give et hurtigt svar.

Dialog med ministeriet

Medlemmer i udvalget for udsatte boligområder har talt om at tage kontakt til ministeriet.

- Vi er presset på tid, for vores nye dispensationsansøgning skal være inde inden den 1. april, og vi har også en bagkant, der hedder den 1. juni, hvor vi skal indsende vores samlede udviklingsplan for Munkebo og Skovparken, forklarer Tobias Jørgensen.

Han vil bruge et møde til dialog, så ubesvarede spørgsmål hurtigt kan besvares.

- Man taler ikke så let forbi hinanden, når det foregår som spørgsmål og svar på skrift, mener han.

Benny Dall vil i givet fald bruge et møde på at overbevise politikerne i Folketingets boligudvalget om, at det er helt galt, hvis så mange familieboliger skal lægges om.

- Det vil være dumt i forhold til, hvordan områderne fungerer og i forhold til, at vi mangler familieboliger, understreger Benny Dall.

Nej til dispensation fra ghettoplan: Det er træls

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce