Mungo Park har ansat ny direktør

"Det er vigtigt med en direktør, som ikke bare kan sine teater-klassikere, men som også har noget nyt på hjerte. Det har Sofie Louise Lauring (foto) bevist mange gange, at hun har", fortæller formand Merete Due Paarup.
Foto: Erik Kempf

Mungo Park har ansat ny direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mungo Park Kolding kan indstille jagten på Lasse Bo Handbergs afløser. Det bliver 49-årige Sophie Louise Lauring, der overtager direktørstolen, når den bliver ledig til sommer.

Bestyrelsen havde en målsætning om at finde en afløser før den 1. december, da Lasse Bo Handberg meldte ud efter sommerferien, at han stopper som direktør for Mungo Park Kolding. Den målsætning er opfyldt, for søndag kunne teatrets formand Merete Due Paarup orientere personalet om, at deres nye direktør bliver 49-årige Sophie Louise Lauring.

- Vi gav os tid til at være grundige, for det fortjener teatret, siger Merete Due Paarup og tilføjer:

- Det er ikke nogen nem opgave at finde en person, der både er en stærk personlighed, har kreativ dybde, og som samtidig kan fungere med de opgaver, der hører til det at være direktør, siger hun.

Alt det mener bestyrelsen, at man har fundet i Sophie Louise Lauring, der har lang erfaring som både skuespiller, dramatiker, instruktør og som formand for Baggårdsteatret, som kunstnerisk minder om Mungo Park Kolding på mange måder. Den nye direktør har tilmed masser af erfaring med teatret i Kolding, for hun har instrueret succeserne "Nabokrig" og "Anne Marie gift Carl Nielsen". Desuden arbejder hun netop nu med stykket "Nationen", der får premiere til foråret på Mungo Park Kolding.

- Hun er sjov, skæv og dynamisk. Og så har hun noget at have det i, for hendes erfaring er meget bred, siger formand Merete Due Paarup om den nye direktør, som blev foretrukket blandt i alt otte ansøgere.

Hun tiltræder officielt den 1. juli, men Merete Due Paarup fortæller, at hun nok tyvstarter en smule.

- Sådan at hele hendes første sæson ikke blot går med at gennemføre planer, der er lagt af andre end hende selv, siger Merete Due Paarup.

Fakta
Håb om samarbejde

Som en del af ansættelsespanelet var Lasse Bo Handberg selv med til at pege på sin efterfølger som direktør hos Mungo Park Kolding.

- Det er lidt utraditionelt, men som bestyrelse ville vi gerne sikre det bedste mulige udgangspunkt for et samarbejde mellem den nye direktør og Lasse Bo Handberg, siger Merete Due Paarup.

For når Sophie Louise Lauring til sommer begynder som direktør i Kolding, skifter Lasse Bo Handberg til en tilsvarende stilling hos Mungo Park i Allerød.

Mungo Park har ansat ny direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce