Mountainbikeklub har store ambitioner: Vil have world cup-løb med op mod 20.000 gæster til Kolding

I august i år var 500-600 mountainbike-ryttere i kamp i Marielundskoven. Næste år satser Racing Kolding på mindst dobbelt så mange deltagere, og på længere sigt arbejder klubben på at skaffe et world cup-løb til Kolding. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Mountainbikeklub har store ambitioner: Vil have world cup-løb med op mod 20.000 gæster til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mountainbikeklubben Racing Kolding har store ambitioner. Klubben har efter at have arrangeret et stort løb for få måneder siden flere store løb i støbeskeen og arbejder på at få world cup-løb hertil. Disse løb plejer at trække omkring 20.000 mennesker til.

Kolding: Et world cup-løb med nogle af de bedste mountainbike-ryttere i verden og med op mod 20.000 tilskuere, ryttere og hjælpere rundt i og omkring Marielundskoven.

Hvis det står til mountainbikeklubben Racing Kolding, bliver det til virkelighed i løbet af tre-fire år, og klubben er allerede begyndt at gøre det forarbejde, der skal til for at få lov til at huse et så stort løb.

I august stod klubben bag det hidtil største elite-mountainbikeløb i Danmark, hvor 500-600 ryttere deltog. Klubben ønsker at holde samme type løb - et såkaldt C1-løb - til august næste år men vil gerne udvide det med en dag, og planen er, at mellem 1100 og 2000 cykelryttere skal deltage - heraf cirka 550 børne- og ungdomsryttere.

Racing Kolding har i den forbindelse søgt fritids- og idrætsudvalget om et tilskud på 300.000 kroner. Udvalget tager stilling til ansøgningen på tirsdag, men anbefalingen fra embedsmændene er, at man kun giver 50.000 kroner og eventuelt videresender ansøgningen til økonomiudvalget med henblik på måske at give et yderligere tilskud fra kommunens brandingpulje.

Racing Kolding
Mountainbike-klubben Racing Kolding blev stiftet i 2017. De fleste af medlemmerne kom fra en eller flere andre mountainbike-klubber.Klubben har omkring 20 medlemmer, og stod - kun cirka et år efter etableringen - bag Danmarks histil største eliteløb. Det blev holdt i august i Kolding.

Klubben er nomineret til en pris ved Danish Bike Award senere i november.

Store løb kræver bidrag

Formanden for Racing Kolding, Per Mikkelsen, fortæller, at den Internationale Cykel Union (UCI) har tilkendegivet overfor klubben, at hvis næste års C1-løb afholdes på lige så tilfredsstillende vis som dette års løb, bør den søge om at arrangere det løb, der er næste skridt på vejen hen mod et world cup-løb, nemlig et såkaldt HC-løb. Dette løb er endnu større og rettet mod endnu bedre ryttere end C1-løb.

Han erkender, at det kræver betydelige økonomiske bidrag udefra, hvis klubben skal lykkes med at få de helt store løb til Kolding. Derfor håber han på opbakning fra såvel Kolding Kommune som sponsorer.

Til gengæld er han sikker på, at der vil komme mange gæster til byen i forbindelse de store mountainbike-løb.

Større end man tror

- Mountainbike er meget større internationalt, end mange tror. Til de små world cup-løb kommer der cirka 20.000 tilskuere, ryttere og hjælpere på en uge. Ved de store world cup-løb kommer der omkring 80.000 mennesker, fortæller Per Mikkelsen.

Han har tidligere været med til at arrangere en større international løbsserie i montainbike andre steder i landet sammen med repræsentanter fra andre klubber. Blandt andet derfra har han og andre i klubben et godt og udbygget netværk.

- Hvis vi ikke får de penge af Kolding Kommune, vi søger om nu, giver vi ikke bare op. Men hvis vi skal op på world cup-løb, er vi nødt til at have kommunen med - også fra de indledende faser, mener Per Mikkelsen.

Mountainbikeklub har store ambitioner: Vil have world cup-løb med op mod 20.000 gæster til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce