Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Møbler kom som sendt fra himlen

Foto: Jacob Schultz

Møbler kom som sendt fra himlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virksomheden 3R Kontor har doneret et stort parti møbler til Kolding Krisecenter.

- Ej, se nogle smarte borde, udbryder Gitte Nørrevang, da lastbilens bagsmæk kører ned.

Lastbilen er proppet til randen med alverdens møbler. Borde, stole, skabe og sofaer. Alt dette modtager Gitte Nørrevang, der er leder af Kolding Krisecenter, ganske gratis, og det er til stor glæde for hende.

- Det var helt vildt fedt at se alt det, der stod i lastbilen. Møblerne kommer nærmest som sendt fra himlen, og det er super, sådan noget kan lade sig gøre, siger Gitte Nørrevang.

Manden, der har gjort det hele muligt, er Steffen Høgh. Han er direktør for virksomheden 3R Kontor, og det er denne virksomhed, der har doneret møblerne til krisecentret.

- Vi køber mange af vores møbler i Jysk, og selvom det er fine ting, holder de ikke så godt. Det er helt vildt godt, at vi får nogle nye møbler, siger Gitte Nørrevang.

Det hele værd

3R Kontor lever af at købe, istandsætte og gensælge møbler, og de ting, de ikke kan komme af med, donerer de til institutioner som krisecentre og skoler.

- Det er fedt at gå på arbejde med det formål at skulle gøre andre folk glade. Det er det hele værd, siger Steffen Høgh.

Kolding Krisecenter har udvidet med 200 kvadratmeter, men har ikke haft råd til at købe nye møbler. For som så mange andre offentlige institutioner er det økonomiske råderum ikke overvældende stort.

- De penge, vi kommer til at spare, kan vi bruge på at give kvinderne et endnu bedre sted at være, siger Gitte Nørrelund, mens 3R Kontors flittige flyttemænd bærer endnu et skab ind på krisecentret.

Fakta
Krisecentret

Krisecentret tilbyder anonymt ophold, krisehjælp og personlig rådgivning samt faglig rådgivning og vejledning og hjælp til at kontakte skadestue, politi, sagsbehandler, statsforvaltning, udlændingestyrelse.

  • Der samarbejdes om handleplan med hjemkommunen.


  • Hver beboer har egen kontaktperson, og under opholdet er man i tæt kontakt med et tværfagligt team.