Miniputten mellem mikrobryggerier kan prale med hjemmedyrket malt

Johannes Karstoft og Philip Hulgaard (th) har kendt hinanden siden folkeskolen, og de har begge en passion for en god øl. For et halvt år siden åbnede de Bryggeriet Åben, og nu har de netop fået leveret første sending malt, der er fremstillet på byg fra nabomarken. Arkivfoto: John Randeris

Miniputten mellem mikrobryggerier kan prale med hjemmedyrket malt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bryggeriet Åben, der blev etableret i sommer, har som et af de eneste danske mikrobryggerier sin egen hjemmedyrkede malt.

Kolding: Byggen har groet cirka 100 meter fra de kar, hvor Bryggeriet Åben nu bruger råvaren i ølproduktionen.

Mikrobryggeriet er et hobbyprojekt i den mere seriøse afdeling mellem de to kammerater Johannes Karstoft og Philip Hulgaard. Philip arbejder halvtid i et iværksætterhus i København, og Johannes er fuldtidslandmand og har dyrket byggen på markerne klos op ad bryggeriet, der ligger på Birkemosevej.

- Den er en større proces at lave malt af byg, og her har vi fået hjælp af bryggeriet Fuglsang. Det er normalt ikke noget, bryggeriet gør så meget i. Men de synes, det er lidt sjovt, fordi vi er så små, og marken lå lige uden for bryggeriet, siger Philip Hulgaard, der er brygmesteren.

- Vi er kommet rigtig pænt fra land. Vi er fortsat et lille bryggeri. Vi laver cirka 2000 liter om måneden. Det er ikke særlig meget. Vi er i miniput-ligaen. Men vi troede, der ville gå år, før vi kom så langt ud, som vi allerede er kommet.
Philip Hulgaard, brygmester i Bryggeriet Åben
Bryggeriet Åben har netop fået leveret første sending malt, der er fremstillet af byg fra nabomarken, som er dyrket Johannes Karstoft (billedet). Foto: Bryggeriet Åben
Bryggeriet Åben har netop fået leveret første sending malt, der er fremstillet af byg fra nabomarken, som er dyrket Johannes Karstoft (billedet). Foto: Bryggeriet Åben

100 procent lokalt

- Det er lidt sjovt, at vi ved, at malten kommer fra nabomarken. Det er lidt ligesom inden for vin, hvor man taler om terroir, altså hvordan er jordbunden og skråningen. Det er lidt noget andet med øl. Her er det ikke kun kornet, der bidrager med smag. Der er også humle og gær, men det er lidt specielt, at vi har vores eget hjemmedyrkede malt, siger Philip Hulgaard.

Den lokale malt bliver en slags basismalt, men for at få de rigtige smagsnuancer vil man supplere med andre typer malt. På længere sigt håber man også at dyrke sin egen humle, så øllet er 100 procent brygget på hjemmelavede råvarer.

- Vi vil gerne lave frugtige øl, og det kræver et lidt varmere klima end det danske, når man skal dyrke humle. Men det skal prøves, så vi kan sige, at vi har en øl, der er lavet på råvarer, der er dyrket indenfor 100 meter af bryggeriet, siger Philip Hulgaard.

Pænt fra land

Bryggeriet er kommet fint fra start og har siden opstarten leveret øl til blandt andet Den Engelske Pub i Kolding, hvor bryggeriet har en fast hane. Men derudover leverer bryggeriet fustager til en god håndfuld barer i blandt andet København og Aarhus, men også i en række mindre byer.

- Vi er kommet rigtig pænt fra land. Vi er fortsat et lille bryggeri. Vi laver cirka 2000 liter om måneden. Det er ikke særlig meget. Vi er i miniput-ligaen. Men vi troede, der ville gå år, før vi kom så langt ud, som vi allerede er kommet. Det er det, jeg hæfter mig ved. Der er stor interesse for bryggeriet, og det er glædeligt, sige Philip Hulgaard.

Interessen betyder, at bryggeriet har udnyttet kapaciteten fuldt ud i starten, og i december købte bryggeriet to nye tanke for at få mere kapacitet.

Miniputten mellem mikrobryggerier kan prale med hjemmedyrket malt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce