Meget mere end et flag: - Det er vores livsstil

Rikke Hedegård har købt det meste af sin garderobe i butikken Rockabilly Style på Sydfyn. Hun dyrker stilen hver dag. Foto: Ludvig Dittmann

Meget mere end et flag: - Det er vores livsstil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et amerikansk flag i en flagstang i Nørre Bjert har fået ekstrem opmærksomhed i denne uge. Men det var aldrig meningen, at flaget skulle støde nogen. Stars and Stripes er et symbol på familien Hedegårds livsstil.

Kolding: Gennemført.

Gennemsyret.

"All-in" for nu at bruge et mere amerikansk udtryk.

Familien Hedegård på Nr. Bjertvej 55 elsker USA. Familien klæder sig amerikansk og har indrettet sig amerikansk. Indtil for nylig flagede de også amerikansk, men det resulterede i en del postyr. Mildt sagt. Den sag er i ugens løb blevet omtalt og beskrevet i stort set samtlige landets medier.

Nu hænger flaget ikke længere i flagstangen, men på et rækværk på grunden. Kommer man fra Kolding-siden er det endnu mere synligt end før.

Men for familien Hedegård handler passionen for USA om langt mere end det tynde nylonflag, der i mandags blev halet ned fra flagstangen.

Rockabilly
Rockabilly er en kultur og musikgenre, der opstod i 50'ernes USA. Elvis Presley er en af de mest populære artister fra tiden.Familien Hedegård dyrker den amerikanske kultur. For en måneds tid siden begyndte familien Hedegård at flage med et amerikansk flag i flagstangen.

Flere personer har politianmeldt det, og mandag morgen fik familien besøg af to politibetjente, som bad familien tage flaget ned.

Det er ulovligt at flage med udenlandske flag bortset fra de nordiske landes.

Nu finder familien på andre måder, de kan vise deres passion for USA.
Familiens Buick Skylark er centrum for turene rundt til amerikanertræf. Hele familiens omgangskreds kører også i amerikanerbiler og går i rockabilly-tøj. Foto: Ludvig Dittmann
Familiens Buick Skylark er centrum for turene rundt til amerikanertræf. Hele familiens omgangskreds kører også i amerikanerbiler og går i rockabilly-tøj. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

En prikket konfirmationskjole

Sidste år blev 16-årige Nicole konfirmeret. Hun er ægteparret Hedegårds mellemste af tre børn. På konfirmationsdagen bar hun ikke en hvid kjole som de andre piger i klassen. Hun spurgte selv, om hun ikke måtte have rockabilly-tøj på. Og det måtte hun.

- Jeg tænkte "juhuu", fortæller Nicoles mor, 41-årige Rikke Hedegård, som selv går i rockabilly-tøj hver dag.

Nicole blev konfirmeret i en sort kjole med hvide prikker.

- Hun er nok en rigtig drengepige, hun gider ikke ekstremt fine kjoler. Hun blev enig med sig selv om, at det kunne være fedt, hvis hun selv måtte bestemme sin kjole, siger Rikke Hedegård.

Familien købte kjolen og resten af familiemedlemmernes tøj i en rockabilly-butik på Sydfyn. Her har de handlet mange gange siden og har et helt rum fyldt med tøj fra butikken.

- Hele familien var smurt ind i rockabilly-tøj. Det gav nogle sjove situationer i kirken. Bagefter hyggede vi på dineren i nogle timer, kørte på Elvis-museum og sluttede af herhjemme om aftenen, fortæller hun.

- Vi har nok altid skilt os lidt ud i Nørre Bjert, for vi er ikke, som folk er flest.

Det var dette flag, der vajede i familiens flagstang. Nu er det halet ned og i stedet sat op på et rækværk. Det er ganske tydeligt at få øje på, når man kommer fra Kolding-siden og kører ad Nr. Bjertvej. Foto: Ludvig Dittmann
Det var dette flag, der vajede i familiens flagstang. Nu er det halet ned og i stedet sat op på et rækværk. Det er ganske tydeligt at få øje på, når man kommer fra Kolding-siden og kører ad Nr. Bjertvej. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

I selvsving

Denne uge har været temmelig usædvanlig for familien på grund af flagsagen.

Efter JydskeVestkysten skrev om den forbudte flagning, er historien gået rundt i en lang række medier. Det er ikke gået stille for sig på Facebook, hvor mange har fordømt familien.

- Vi er blevet kaldt landsforrædere og Trump-tilhængere, fortæller Rikke Hedegård, som i aviser, i radio og på Facebook har gjort, hvad hun kan, for at fortælle historien bag, og at det handler om mere end et flag.

- Det er gået fuldstændig i selvsving. Det har slet ikke været meningen med det. Jeg ved ikke, hvad det er, de flag rammer i folk. Da vi hejste det op, stod vi og grinede, hyggede os og delte en øl, og så røg det til tops, siger hun.

Hun og hendes mand har mest grint af kommentarerne på Facebook, men hendes datter blev ked af det.

- Der var en episode, hvor hun forsvarede mig. Jeg sagde stop, for jeg ville ikke have, hun kommenterede det. Dem, der havde skrevet kommentarerne, er ligeglade med, hun kun er 16. De sagde, vi skulle flytte ud af landet, og hun blev lidt stødt. Det ramte hende. Men så har vi fået så mange andre positive tilkendegivelser, fortæller Rikke Hedegård.

Blikskilte er sømmet op overalt i familiens garage. Både inde i huset og i garagen viser familien passionen frem. Foto: Ludvig Dittmann
Blikskilte er sømmet op overalt i familiens garage. Både inde i huset og i garagen viser familien passionen frem. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

Buick Skylark

I familiens garage hænger amerikansk merchandise overalt på de sortmalede vægge. Spejle, plakater, faner. Det røde loft prydes af amerikanske LP'er. I hjørnet er en sortmalet bar for tre år siden bygget op.

I midten af garagen står stoltheden og omdrejningspunktet for passionen og hobbyen, nemlig en mørkerød Buick Skylark.

Familien købte den for et års tid siden, og det er i den, familien kører til amerikanertræf rundt omkring i landet. I uge 30 venter næste træf i Øster Hurup.

- Det er et stort fællesskab. Sammenhold og kammeratskab. Man kan ikke sætte sig ind i det, før man står på sådan et træf. Vi har kammerater, vi møder flere gange om året. Stemningen er ekstatisk. Folk viser biler frem, der bliver brændt dæk af, solgt merchandise, og om aftenen er der kæmpe fest. Det er en festival for danske amerikanere, siger Rikke Hedegård.

Der er lagt mange timers arbejde i garagen, hvor loftet er prydet af sorte lakskiver. Foto: Ludvig Dittmann
Der er lagt mange timers arbejde i garagen, hvor loftet er prydet af sorte lakskiver. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

Graffiti på campingvognen

Selvom flaget nu er pillet ned fra flagstangen, betyder det ikke, at familien stopper med at vise de amerikanske farver. På et tidspunkt vajer en version af Stars and Stripes igen på adressen.

- Vi starter en amerikanerklub, og så bliver der hængt et amerikanerflag op med et logo på. Så er det et klubflag og ikke et statsflag, og så må man godt hænge det op. Klubben har vi snakket om at starte længe, men jeg må indrømme, den bliver fremskyndet nu med alt det virak, siger Rikke Hedegård.

Desuden bliver familiens campingvogn udsmykket, så forbipasserende for alvor bliver klar over, at der på Nr. Bjertvej 55 bor en amerikanerglad familie.

- I eftermiddag (torsdag eftermiddag, red.) kommer en graffitimaler og kigger på campingvognen. Der skal være et amerikanerflag på ydersiden, fortæller Rikke Hedegård.

Da det mellemste barn i familien, Nicole på 16, sidste år skulle konfirmeres, foregik det i rockabilly-tøj. Bagefter tog familien på Elvis-museum. Foto: Ludvig Dittmann
Da det mellemste barn i familien, Nicole på 16, sidste år skulle konfirmeres, foregik det i rockabilly-tøj. Bagefter tog familien på Elvis-museum. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

Hænger ud af vinduet

Ideen med at hænge et amerikansk flag i flagstangen var at få opmærksomhed fra andre entusiaster, og det har virket.

- I sommermånederne kommer rigtig mange amerikanerbiler forbi. De dytter, og nogle holder ind. Det er pisse hyggeligt. Vi kan kende bilerne fra amerikanertræf. Når nogle dytter, hænger jeg ud af vinduet med kameraet og skal have billeder af bilen, siger Rikke Hedegård.

Hun mener, familiens interesse i rockabilly-kulturen hænger sammen med en hang til at skille sig ud.

- Det er jo nok det her med gerne at ville være lidt anderledes. Ikke fordi vi vil ses eller snakkes om, men vi har ikke lyst til at være hr. og fru Danmark. Mit tøj er købt i rockabilly-butikken, og jeg har ikke meget fra H&M. Man kan da godt høre kommentarer nogle gange, men det er vores livsstil, og vi elsker det.

Familien har et sydstatsflag hængende i garagen. Men det er der nu ikke nogen dybere mening med, beroliger Rikke Hedegård. - Vi synes, det er et fedt flag med en fed lastbil. Det er et specielt flag fundet i en speciel sammenhæng, og det er det eneste, det betyder for os, siger hun. Foto: Ludvig Dittmann
Familien har et sydstatsflag hængende i garagen. Men det er der nu ikke nogen dybere mening med, beroliger Rikke Hedegård. - Vi synes, det er et fedt flag med en fed lastbil. Det er et specielt flag fundet i en speciel sammenhæng, og det er det eneste, det betyder for os, siger hun. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann
Der bliver solgt masser af amerikansk merchandise på amerikanertræf rundt omkring i landet. Familien har et bredt udsnit af effekter i garagen. Foto: Ludvig Dittmann

Familien har længe villet have en amerikanerbil, og sidste år fik de mulighed for at købe en. Buick'en står og skinner i garagen og venter på at komme på træf. Foto: Ludvig Dittmann

Der hænger naturligvis også en diner i familiens garage.  Foto: Ludvig Dittmann
Der hænger naturligvis også en diner i familiens garage. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

        Rikke Hedegård har svært sige, præcis hvad det er ved rockabilly-kulturen, der tiltaler hende og manden. - Vi er nok bare født i et forkert årti. Vi havde gjort os godt i 50'ernes USA, mener hun. Foto: Ludvig Dittmann

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce