Mænd bag knivoverfald i Borchs Gård er stadig på fri fod: Politiet forventer at finde dem

Det var her i Borchs Gård, at en mand blev overfaldet natten til den 2. september. De mistænkte overfaldsmænd er endnu ikke pågrebet. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Mænd bag knivoverfald i Borchs Gård er stadig på fri fod: Politiet forventer at finde dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet forventer at finde frem til de mænd, der natten til søndag den 2. september overfaldt en 31-årig mand i Borchs Gård. - Men vi har virkelig noget af gå efter, siger leder af efterforskningscenter.

Kolding: Trods snart 14 dages efterforskning er gerningsmændene bag et voldsomt knivoverfald i Borchs Gård stadig på fri fod. Det oplyser Frede Nissen, der er vicepolitiinspektør og leder af Efterforskningscenter Syd.

- Vi efterforsker på fuld tryk i den sag i øjeblikket. Det er det, jeg kan sige. Vi har da også en forventning om at nå ind til gerningsmændene. Vi kan ikke sige noget nu, men der er nok at gå efter, siger Frede Nissen.

Har I identificeret gerningsmændene?

- Det vil jeg ikke sige. Men vi har virkelig noget at gå efter, siger Frede Nissen.

Knivoverfaldet fandt sted natten til søndag den 2. september klokken 02.36. En 31-årig mand blev stukket i maven, og man frygtede, at han var blevet ramt i milten. Overfaldet fandt sted, efter to grupperinger kom i slagsmål.

Den ene gruppe bestod af mænd, der alle havde mellemøstligt udseende, oplyste politiet efter overfaldet. Det var angiveligt dem, der umotiveret angreb den anden gruppe.

Vi efterforsker på fuld tryk i den sag i øjeblikket. Det er det, jeg kan sige. Vi har da også en forventning om at nå ind til gerningsmændene. Vi kan ikke sige noget nu, men der er nok at gå efter.
Frede Nissen, leder af Efterforskningscenter Syd

Ingen kommentarer til video

Efter flere års diskussion blev der i foråret sat videoovervågning op i Kolding, efter Kolding Kommune fik andel i en millionpulje, som var en del af sidste års finanslov. Og netop videoovervågning har Frede Nissen tidligere fortalt til JydskeVestkysten, at politiet blandt andet ville tage i brug i jagten på gerningsmændene.

Hvordan har I brugt videoovervågning i efterforskningen af knivoverfaldet?

- Jeg vil ikke kommentere på, hvordan vi bruger det og andre ting i efterforskningen. Men der er flere spor, vi efterforsker efter, siger Frede Nissen.

Tvivl om antal

I starten fortalte politiet, at gruppen af udenlandske mænd bestod af mellem ti og 12 personer. Senere gav politiet udtryk for, at tallet måske var lavere, og nu har Frede Nissen en mere klar idé om antallet.

- Det er en fem-seks stykker, der står bag det. Der var mange mennesker på stedet, og folk er blevet blandet sammen, siger Frede Nissen.

Det 31-årige offer var på operationsbordet efter overfaldet, men han var på intet tidspunkt i livsfare, har politiet tidligere oplyst.

Mænd bag knivoverfald i Borchs Gård er stadig på fri fod: Politiet forventer at finde dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce