Mads Langer kommer tilbage til Kolding

Det bliver med fuld musik, når Mads Langer giver koncert i Kolding i februar. Bag sig på touren har han et større band. PR-foto

Mads Langer kommer tilbage til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere eller mindre direkte fra indspilningen at et nyt album, gør Mads Langer i februar holdt på Comwell Kolding Teater som led i sin Twenty-Twenty Tour. Med sig har han et otte-mand stort internationalt band.

Kolding: Mads Langer er en populær kunstner, som det koldingensiske pop-publikum tidligere har taget varmt imod ved koncerter på Godset, på Grøn Koncert og Studierock. Til februar kommer Mads Langer igen - denne gang på Comwell Kolding Teater, der danner ramme om en aften med Mads Langer og band.

Med talrige platinsælgende singler, albums og over 100 millioner streams har Mads Langer befundet sig på den danske stjernehimmel i efterhånden mange år. Senest har han haft stor succes uden for de danske grænser med singlen "Me Without You", der også herhjemme er blandt de største hits.

Kendte og nye sange

Og mange danskere kan synge med på Langer-sange som "Fact-Fiction", "Elephant" og "3AM". Mads Langer har skrevet sangen "Overgi'r mig langsomt" til Sanne Salomonsen, som havde den med på sit "Unico"-album, og da han i 2012 medvirkede i TV2's Toppen af Poppen, lavede han sin egen version af sangen, der også blev en stor succes.

Koldingkoncerten er et led i Langers Twenty-Twenty Tour, og Langer kommer direkte fra studier i LA og London, hvor han har indspillet et helt nyt album med Eg White og Evan Bogart, der begge står bag kæmpenavne kunstnere som Adele, Beyoncé, Sam Smith og mange flere.

En koncert med det hele

- Jeg har både tænkt mig at være helt alene på scenen i mit akustiske solounivers, men folk kan også glæde sig til mit otte mand store internationale band. Jeg drømmer om at lave en koncert, hvor man kommer hele registret igennem. Hvis vi har grædt, grinet og danset, så har det været en god aften, siger Langer selv i en pressemeddelelse fra foreningen Rock' In House, som er arrangør af koncerten.

- For mig handler koncerterne om at samles i et fællesskab, hvor forskelligheder og alle verdens problemer forsvinder for en stund. Det er bare musikken og os, lover han.

Billetsalget starter fredag 21. juni.

Mads Langer kommer tilbage til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce