Lokale erhvervsfolk vil bygge kanalby i Koldings inderhavn

Ved at forlægge Jens Holms Vej og føre den hen over havnebassinet, sydhavnen og åen (den røde streg) og over til Skamlingvejen kan den tunge trafik fjernes fra området ved inderhavnen - og vejen vil adskille kanalbyen fra erhvervshavnen. Illustration: Tegnestuen Mejeriet

Lokale erhvervsfolk vil bygge kanalby i Koldings inderhavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør og projektudvikler Carsten Stender opfordrer Kolding Kommune til at indlede planlægning af en kanalby med hundredvis af boliger i inderhavnen og ny og større erhvervshavn i den ydre havn. Et "win-win"-projekt for Kolding Kommune, og vi har investorerne, siger han.

Kolding: En gruppe lokale erhvervsfolk byder nu ind med et banebrydende byudviklingsprojekt, som vil forvandle Koldings inderhavn til en kanalby med 800-900 boliger - samtidig med, at alle de havnerelaterede virksomheder med direkte tilknytning til erhvervshavnen samles i et nyt område i den ydre havn ud mod fjorden.

Det er direktør og projektudvikler Carsten Stender fra Stender Projektudvikling Aps, der præsenterer visionen, som nu vil indgå i debatten om Kolding Erhvervshavns fremtid.

- Vi er en gruppe af lokale, kendte erhvervsfolk, der længe har tænkt over, hvordan vi mener, at Koldings fremtid skal se ud, og vi vil gerne byde ind med det her forslag, siger Carsten Stender.

Han vil ikke løfte sløret for hvem, gruppen består af, men fortæller, at "den vokser og vokser".

Havnens plan
Kolding Erhvervshavn er netop blevet færdig med sin masterplan, som beskriver, hvordan havnens bestyrelse ønsker at udvikle havnen fremover.

Planen indeholder bl.a. et forslag om, at inderhavnen inddrages til byudvikling i en eller anden form.

Havnen ønsker også en kæmpe, lukket hangar til fragtskibe på Nordhavnen og omdannelse af 80.000 kvadratmeter indspulingsareal for enden af Sydhavnen til nye havneformål, hvilket er helt i tråd med visionen om Havnebyen.

Havnens masterplan skal nu drøftes politisk, før byrådet skal godkende den i marts i en eller anden form.
Sådan kan der anlægges en havneby med over 800 boliger i den inderste del af Kolding havn. Bemærk, at der er gravet kanaler ud til Kolding Å, så boligkarreerne får vand på tre sider. Illustration: Tegnestuen Mejeriet
Sådan kan der anlægges en havneby med over 800 boliger i den inderste del af Kolding havn. Bemærk, at der er gravet kanaler ud til Kolding Å, så boligkarreerne får vand på tre sider. Illustration: Tegnestuen Mejeriet
Foto: Sys Andersen

Ny havnevej

Havnebyen, som projektet er døbt, er inspireret af for eksempel Sluseholmen i København og nye havnenære boligområder i blandt andet Vejle, Fredericia, Horsens, Aarhus og Middelfart.

- Her er det lykkedes at skabe nogle fantastisk attraktive boligområder. Vi siger: Nu er det på tide, at vi får inddraget den inderste del af havnen i byen, og for Kolding er det helt unikt, at vi har en havn, der går helt ind i byen, siger Carsten Stender.

Helt konkret foreslår Stender og hans baggrundsgruppe, at Jens Holms Vej forlægges mod øst, så den svinger ind over nordhavnen, havnebassinet, sydhavnen og Kolding Å og adskiller havnebyen og den nye erhvervshavn. På sydsiden skal den nye havnevej tage fat i Skamlingvejen, hvorfra trafikken fordeles videre ud i verden via en rundkørsel med tilknytning til en kommende sydlig omfartsvej.

På den måde vil den tunge og tætte trafik, som i dag belaster inderhavnen, helt forsvinde, og det vil gøre det muligt at skabe en fredelig, tæt kontakt mellem byen, havnen, universitetet og Design City.

Direktør Carsten Stender fra Stender Projektudvikling og en gruppe indtil videre anonyme, lokale erhvervsfolk ønsker med deres forslag om at omdanne inderhavnen til en havneby med hundredvis af boliger at sparke gang i en debat om Koldings fremtid. Foto: Søren Gylling
Direktør Carsten Stender fra Stender Projektudvikling og en gruppe indtil videre anonyme, lokale erhvervsfolk ønsker med deres forslag om at omdanne inderhavnen til en havneby med hundredvis af boliger at sparke gang i en debat om Koldings fremtid. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Win-win

De hundredvis af boliger skal bygges på de nuværende kajer og gennemskæres af kanaler, som forbinder havnebassinet og åen. På den måde får alle boligkarréer vand på tre sider, og de fleste beboere kan have en jolle eller en kajak liggende tæt på deres bolig.

- Vi tager kun 155.000 kvadratmeter til havnebyen, så ud af et samlet areal på 600.000 kvadratmeter tager vi kun en lille del. Der er stadig 450.000 kvadratmeter til erhvervshavnen. Og vi vurderer, at der er byggerettigheder for 680 millioner kroner, som kan gå direkte i kommunekassen. Det er en win-win-situation for Kolding Kommune, siger Carsten Stender, som håber, at politikerne vil lytte og indlede planlægningen for havnebyen.

- Vi har investorerne, men al udvikling starter med planlægning, siger han.

Lokale erhvervsfolk vil bygge kanalby i Koldings inderhavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce