Lokale borgere donerer penge til lille brugs: Tusindvis af kroner til lokal butik

Brugsuddeler Jesper Grøhn fortæller, at Brugsen nu fremtidssikrer sig ved at få lokalbefolkningen til at være en slags medejere af det lokale indkøbssted i Sjølund. Foto: Søren Gylling

Lokale borgere donerer penge til lille brugs: Tusindvis af kroner til lokal butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LokalBrugsen i Sjølund indfører lokalt medejerskab ved ekstraordinær generalforsamling, så de lokale enten kan låne eller donere penge til Brugsen. Foreløbig er et par hundrede tusinde kroner kommet ind.

Sjølund: Onsdag aften fik LokalBrugsen i Sjølund forbedret sin økonomi med omkring 200.000 kroner. Og flere penge er efter alt at dømme på vej i det næste stykke tid.

På en ekstraordinær generalforsamling onsdag aften vedtog de fremmødte at indføre lokalt medejerskab af Brugsen. Det betyder helt konkret, at borgerne i området enten kan låne penge til Brugsen rentefrit i fem år eller donere penge til butikken.

Der var opbakning til planen, og allerede torsdag kunne brugsuddeler Jesper Grøhn fortælle, at der var kommet cirka 200.000 kroner ind til Brugsen. Omkring halvdelen er i form af femårige lån, mens den anden halvdel er donationer fra folk.

Han fortæller desuden, at der i de kommende dage og uger formentlig kommer tilsagn om endnu flere lån eller donationer til Brugsen.

Sjølund Brugs
LokalBrugsen i Sjølund er en af Danmarks ældste brugser. Den har eksisteret i 139 år.

Butikken beskæftiger cirka fem en halv fuldtidsstillinger.

Da butikken ved generalforsamlingen satte gang i kampagnen "Husk de 100", lå omsætningen i butikken otte procent efter budgettet for i år. Siden kampagnen gik i gang, har den ligget foran budget stort set hver uge.

Fremtidssikring af butikken

Jesper Grøhn understreger, at planen, der skal give Brugsen en bedre økonomi, ikke lanceres af nød.

- Vi har en god fremgang i omsætning og tjener penge. Men vi prøver nu at tænke ud i fremtiden og vil fremtidssikre butikken med en god likviditet. Desuden vil vil godt gøre os mere uafhængig af bankerne, siger Jesper Grøhn og forklarer, at Brugsen i dag betaler omkring 20.000-40.000 kroner i rente om året i banken.

Initiativet med at få de lokale i Sjølund og omegn til at låne eller donere penge til deres lokale Brugsen skal også styrke egenkapitalen. Den ligger i dag på mellem 600.000 og 700.000 kroner men får altså et betydeligt skub op.

- Vi styrker egenkapitalen overfor vores leverandører, og det er jo ellers svært for en lille butik at oparbejde en stor egenkapital, siger Jesper Grøhn.

Større loyalitet

De tættere økonomiske bånd mellem en del af de lokale borgere og LokalBrugsen medfører forhåbentlig også en større loyalitet overfor deres lokale indkøbsmuligheder, håber Jesper Grøhn.

- Hvis man har lånt os penge eller givet os penge, føler man nok et større medejerskab, og så lægger man vel mere handel her, siger brugsuddeleren, der er glad for, at butikken og dens bestyrelse tager initiativet med lokalt medejerskab i medgangstider.

For cirka seks år siden stod LokalBrugsen i Sjølund med en sæson med dårlige resultater. Det skyldtes blandt andet, at man også havde en Brugsen i Hejlsminde, og en dårlig sommer sendte butikkens likviditet helt i bund. I den forbindelse bad Coop om, at butikken skulle forudbetale varer, og da Brugsen var kriseramt, fik man en række lokale til at træde til.

Løsningen blev, at de lånte LokalBrugsen penge rentefrit i et år, og det blev dengang til en økonomisk hjælpende hånd på cirka 380.000 kroner, fortæller Jesper Grøhn.

Husk de 100

Siden den ordinære generalforsamling i foråret har LokalBrugsen i Sjølund været i god gænge. På generalforsamlingen lancerede man fra Brugsens side kampagnen "Husk de 100" og opfordrede til, at hver husstand i området skulle købe for mindst 100 kroner mere om ugen i butikken.

En del kunder har siden jævnligt lagt billeder af deres boner op i en lokal facebook-gruppe for at huske hinanden på at støtte deres lokale butik, og Jesper Grøhn offentliggør hver eneste uge, hvordan omsætningen i butikken i den forgangne uge har ligget i forhold til budgettet.

- Det er lykkes at få folk til at støtte os mere, slår han fast.

Lokale borgere donerer penge til lille brugs: Tusindvis af kroner til lokal butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce