Lions Club hjælper God Jul Til Alle med gaverne

Det er i samarbejde med citychef Mette Schumacher og Cityforeningen, at Lions Kolding samler julegaver ind i Julemandens Hus. Det er her, man henter et til og fra-kort, hvis man ønsker at bidrage. I år samles der også ind til børnene i God Jul Til Alle. Pressefoto

Lions Club hjælper God Jul Til Alle med gaverne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igen i år kan man i Julemandens Hus give en julegave til et trængende barn. I år samles der både ind til børnene på Tinghøj og til de børn, som får hjælp gennem den lokale forening God Jul Til Alle.

Kolding: De seneste år er der rigtig mange, som har doneret en julegave til trængte børn, når de har besøgt Julemandens Hus i Helligkorsgade. Lions Club, der står bag indsamlingen håber, at gavmildheden fortsætter i år.

Lions Club har nemlig lovet også at hjælpe den lokale forening God Jul til Alle med at indsamle gaver til foreningens uddeling 24. december.

- Derfor kunne det være dejligt, hvis endnu flere har lyst til at gå ind i Julemandens Hus og donere en gave, siger Bjarne Carlsen, der er formand for Lions Club Kolding.

Indsamlingen foregår på den måde, at gæsterne i Julemandens Hus kan pille et til og fra-kort ned fra juletræet, og så kan man gå ud og købe den gave, som er nævnt på kortet. Det er børn fra sociale projekter under Kolding Kommune, der har udfyldt til og fra-kortene.

- Vi har haft god succes med at indsamle gaver på den måde, folk er meget flinke til at hjælpe, så derfor har vi valgt i år, at der også skal indsamles gaver til God Jul Til Alle, fortæller Bjarne Carlsen.

Han oplyser, at de seneste par år, er der indsamlet omkring 800 gaver i Julemandens Hus.

God Jul Til Alle
"God Jul Til Alle" er en lokal velgørende forening drevet af JydskeVestkysten og KIF Kolding.

Juleaftensdag uddeler "God Jul Til Alle" hjælp til trængte børnefamilier i Kolding.

Familierne får en færdiglavet julemiddag med alt, hvad der hører til. Den skal blot opvarmes. Derudover er der mad til resten af juledagene og gaver til børnene.

Det er tiende år i træk, at foreningen hjælper børnefamilier i Kolding.

Hvert år hjælper "God Jul Til Alle" over 100 lokale børnefamilier.

Man kan fortsat støtte "God Jul Til Alle". Man kan støtte med store eller små beløb på reg. nr. 7040, kontonr. 1597375. Virksomheder, der ønsker at bidrage, bedes kontakte Lone Brodersen på telefon 3057 5945 eller l-bro@live.dk.
A: god jul
A: god jul

Fjerde år

Børnene som er tilknyttet Børnefamiliehuset, Tinghøj, Familierådgivningen i Kolding eller Gademix holder fælles julehygge i den gamle gymnastiksal overfor Sankt Nicolai Kirke, mens de børn, som er tilknyttet God Jul Til Alle kommer til julehygge med deres familie i OK Klubben om formiddagen den 24. december.

Her får børnefamilierne udleveret en stor færdiglavet julemiddag, mad til juledagene og gaver til børnene. Foreningen har også tilknyttet frivillige, der kører ud med hjælpen til de familier, der ikke selv kan komme frem og tilbage til OK Klubben.

Det er fjerde år i træk, at Lions Club Kolding er involveret i at samle julegaver ind til børn i Kolding.

Sådan gør du

Hvis man ønsker at hjælpe, er opskriften således:

1. Tag et kort fra træet i Julemandens Hus. 2. Gå ud og køb en julegave svarende til barnets køn og alder (for at undgå forskelsbehandling skal gavens værdi være cirka 200 kroner). 3. Bind kortet om gaven og skriv, hvem gaven er fra. 4. Henvend dig til julemanden og læg gaven i hans gavesæk. 5.Alle julegaver skal være afleveret senest tirsdag den 18. december i Julemandens Hus.

Lions Club hjælper God Jul Til Alle med gaverne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce