Lig fundet i Kolding Havn identificeret som Bent Ovesen

Politiet har endnu ikke offentliggjort, hvordan Bent Ovesen dræbte sin hustru, Aase. Aase Ovesen blev fundet den 28. oktober 2017, og kort tid efter fastslog politiet, at hun ikke var død af naturlige årsager. Arkivfoto

Lig fundet i Kolding Havn identificeret som Bent Ovesen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet sætter nu punktum i sagen om Bent Ovesen, efter liget i den bil, der blev fundet i Kolding Havn i torsdag, er blevet identificeret som Bent Ovesen.

Kolding: Liget i den bil, der blev fisket op af Kolding Havn i fredags, er nu blevet identificeret som den drabsmistænkte Bent Ovesen. Det oplyser Sydøstjyllands Politiet i en pressemeddelelse tirsdag.

Politiet havde på forhånd en stærk formodning om, at liget var Bent Ovesen, da bilens model og nummerplade svarede til Bent Ovesens brune Ford Mondeo. Han var desuden ikke blevet set siden drabet på hans hustru, Aase Ovesen, der blev fundet dræbt i parrets hjem den 28. oktober 2017.

Liget er blevet undersøgt af retsmedicinere, og ifølge pressemeddelelsen har de ikke fundet tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse, der har ført til døden, mod Bent Ovesen. Derfor formoder Sydøstjyllands Politiet, at Bent Ovesen selv har valgt at køre i fjorden, efter han dræbte sin hustru.

Med fundet af liget bliver efterforskningen nu indstillet, idet politiet anser sagen for opklaret. Nu er det op til anklagemyndigheden at vurdere, om der skal ske yderligere, oplyser politiet i pressemeddelelsen.

Sagen kort
Lørdag den 28. oktober 2017 kort før kl. 12 modtog Sydøstjyllands Politi anmeldelse om et mistænkeligt dødsfald på Christiansøvej i Kolding. Politiet fandt en 61-årig kvinde død.Der blev indledt efterforskning, og der blev tilkaldt tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner. Det kunne ret hurtigt fastslås, at, at kvinden ikke var død af naturlige årsager.

I forbindelse med den indledende efterforskning blev det klart, at kvindens mand, Bent Ovesen, ikke var set siden drabet. Han blev derfor og på baggrund af efterforskningen efterlyst også offentligt, som mistænkt for drabet på sin hustru. Man formodede at han eventuelt kunne være kørende i parrets bil, en gråbrun Ford Mondeo.

I forbindelse med efterlysningen har Sydøstjyllands Politi med hjælp fra forsvaret gennemført flere eftersøgninger både til lands og til vands i det Sydøstlige Jylland, Lillebælt og ved Vestkysten af Jylland. Eftersøgningerne gav ikke noget resultat.
Efter omkring fire-fem timers arbejde fredag morgen og formiddag blev den tilmudrede bil fisket op af Kolding Havn. Arkivfoto: Søren Gylling
Efter omkring fire-fem timers arbejde fredag morgen og formiddag blev den tilmudrede bil fisket op af Kolding Havn. Arkivfoto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Ledt i over et år

Bent Ovesens bil blev fundet i indsejlingen til Kolding Havn ved Lystbådhavn Nord i torsdags. Det var ifølge JydskeVeskystens oplysninger Søværnets dykkere, der fandt bilen, mens de rutinemæssigt var i gang med at teste nyt udstyr. Fredag formiddag hævede politiet bilen op fra vandet og kunne efterfølgende bekræfte, at der var tale om Bent Ovesens bil.

Politiet har tidligere søgt i Kolding Havn med blandt andre Søværnets hjælp, uden det førte noget med sig. Bilen blev fundet få meter ude i havnebassinet, som kun ligger omkring to kilometer fra Bent og Aase Ovesens tidligere hjem på Christiansøvej. Efterforskningsleder Frede Nissen forklarede til JydskeVestkysten, at der kan have været flere årsager til, at bilen først er blevet fundet nu.

- Det er meget kompliceret med vand og strømforhold. Det er ikke sikkert, at bilen har ligget der. Den lå der i dag, men det er ikke sikkert, at den lå der, da vi søgte sidste gang. Den kan flytte sig med strømmen. Det handler også om det udstyr, der er blevet brugt. Det er alt, jeg kan sige lige nu, har Frede Nissen sagt til JydskeVestkysten.

Arkivfoto: Søren Gylling
Arkivfoto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Lig fundet i Kolding Havn identificeret som Bent Ovesen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce