Lars Jørgensen er i samfundstjeneste i Bjerthallen. Han er i gang med at afvikle 80 timers samfundstjeneste, efter han i begyndelsen af året blev dømt for vold. Foto: Mette Mørk

Lars bankede en mand på et værtshus: Nu er han i samfundets tjeneste

Lars bankede en mand på et værtshus: Nu er han i samfundets tjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Jørgensen havde ikke slået på nogen i 15 år, da han i februar bankede en mand på et værtshus. Med nerverne uden på tøjet blev han i retten idømt 80 timers samfundstjeneste, og det har været en gevinst. For Lars Jørgensen, hans døtre, Bjert-Hallen og samfundet.

Klokken er 5.30. Det er en junimorgen. Lars Jørgensens mobil vibrerer.

Det er hans 15-årige datter, der ringer, og hun er nervøs.

"Jeg krydser fingre, men jeg har en dårlig mavefornemmelse," er hendes budskab.

Lars Jørgensen forsøger at berolige sin datter, mens han forbander sig selv og den bytur i februar.

For første gang i 15 år er Lars Jørgensen tiltalt i en straffesag.

Grove hænder
Det er 8. december, og himlen er blå. Temperaturen ligger på grænsen til frost. De fleste ville på en dag som i dag udstyre sig med handsker, hvis de skulle arbejde praktisk udendørs. Ikke Lars Jørgensen. Splinter skal være hårdføre for at trænge igennem huden på hans grove hænder.

Den 40-årige mand har en hue på, men det primære formål med huen lader ikke til at være beskyttelse mod vind og vejr, for han tager den ikke af indenfor.

Lars Jørgensens ene hånd har fat om en skruemaskine, mens den anden er klar til at gribe den skrue, han er ved at skrue ud. Den er genstridig, og der skal lidt knækken og brækken til, før den slipper. Efter lidt slid følger en lang skrue med ud. En håndfuld skruer mere, så kan endnu en trævæg pilles af skuret uden for Bjert-Hallen.

Efter i dag har Lars Jørgensen afviklet 61 af sine 80 times samfundstjeneste.

Egnet til tjeneste
Når en person er dømt i en straffesag, kan vedkommende idømmes samfundstjeneste. Det betyder, at man ikke skal afsone sin straf i fængsel, men i stedet udføre et stykke gratis arbejde, som kommer samfundet til gode. Det kan for eksempel være i en hal, i en kirke, på et bibliotek, på et plejehjem eller i en genbrugsbutik.

Når man er tiltalt i en straffesag, bliver der udarbejdet en personundersøgelse. Heri vurderes det blandt andet, om en person er egnet til samfundstjeneste. Bliver en person dømt, vurderer dommeren først, hvor lang straffen skal være, og herefter om den tiltalte skal afsone i fængsel eller i stedet straffes ved at udføre samfundstjeneste.

- Det kan være personlige ting, der gør, at dommeren vurderer, at en person skal have en chance til. Han kigger på sagen og på klientens personlige forhold. Hvis fortiden viser, at den tiltalte går direkte ud og laver det samme igen, får han formentlig en ubetinget dom, siger kriminalforsorgsleder Lene Skov.

Det kan blandt andet handle om hjemmeboende børn eller job, når dommeren vurderer, at det giver bedre mening at idømme en person samfundstjeneste.

Vurderer dommeren, straffen skal være samfundstjeneste, bruges en vejledende omregningstabel til at omregne måneder i fængsel til timer i samfundstjeneste.

Berygtet på Vindstyrke 12
Da Lars Jørgensen var ung, var han en slagsbror. Han har siddet i fængsel to gange i henholdsvis 30 dage og fire måneder. Begge gange for grov vold. De fire måneder fik han for at slå en person ned med en hammer.

- Jeg gik ikke tilbage for et slagsmål. Jeg voksede op i et belastet miljø på Knud Hansens Vej, siger han.

Lars Jørgensen flyttede som ung væk fra Kolding og længere nordpå i Jylland. Her har han sat sine spor. Når "Lars Kolding" træder ind på Vindstyrke 12, et værtshus i Thorsø nordvest for Aarhus, bliver der stille. Stadigvæk. På Vindstyrke 12 har Lars Jørgensen fået hele tre livstidskarantæner. Når en ny ejer overtog stedet, blev hans karantæne slettet, og så kunne han slås, til han fik en ny.

- Når de kom tæt på kæresten eller kammeraterne, var jeg som en magnet. Så kom jeg flyvende. Man kunne sidde om aftenen og udpege folk. Hvem skulle have tæv den aften, husker Lars Jørgensen.

Det hele ramlede
Da Lars Jørgensen for snart et år siden endte i slagsmål på et værtshus i Tørring, var det første gang i mange år, han var i nævekamp.

- Jeg havde ikke lavet noget i 15 år. Siden jeg fik børn, har jeg holdt næverne i ro, fortæller han.

Lars Jørgensen har to døtre på 13 og 15 år. Da den ældste blev to, gik han og moderen til hans døtre hver til sit. Lars har haft den ældste af sine piger til at bo hos sig i seks år. Lars Jørgensen fortæller, at han blev voksen og mere fornuftig. Han droppede slagsmålene.

Men året op til voldsepisoden i februar var hårdt for Lars Jørgensen.

- Jeg mistede begge mine forældre inden for otte måneder. Jeg var meget deprimeret. Jeg havde brugt meget tid på at tage mig af dem, det har jeg altid gjort. Det var et stort slag at miste dem. Det hele ramlede bare sammen, fortæller han.

Lars Jørgensens sindstilstand betød, at han for en aften kastede sig ud i noget, han har holdt sig fra i mange år.

- Vi var fire, der var i byen i Tørring. Der var en, der var pissehamrende provokerende. Højtråbende. Lige pludselig fik jeg nok og tævede ham. Kun slag, jeg har aldrig sparket på en, der ligger ned. Vi kørte derfra, og så regnede jeg faktisk ikke med, vi hørte mere til det, fortæller han.

Lars Jørgensen udfører mange former for pratisk arbejde i Bjert-Hallen. I begyndelsen af december var han blandt andet i gang med at skrue træplader, der havde fået grimme skjolder, af et skur.
Lars Jørgensen udfører mange former for pratisk arbejde i Bjert-Hallen. I begyndelsen af december var han blandt andet i gang med at skrue træplader, der havde fået grimme skjolder, af et skur.
Foto: Mette Mørk

27 steder i Kolding

I 2016 fik 4581 mennesker i Danmark en dom med vilkår om samfundstjeneste. I KiF (Kriminalforsorgen i Frihed) Kolding, som dækker Kolding, Billund, Grindsted, Vejle og Fredericia kommuner er der i 2017 til og med november afsagt 230 domme med vilkår om samfundstjeneste. Som udgangspunkt afvikler man samfundstjeneste i den kommune, hvor man bor. I Kolding Kommune er der 27 steder, hvor man kan afvikle samfundstjeneste, blandt andet Bjert-Hallen og Slotssøbadet.

Når en person er idømt samfundstjeneste, bliver vedkommende inden for 20 dage indkaldt til møde med Kriminalforsorgen. Her aftaler de, hvor personen skal afvikle sin samfundstjeneste. Det er Kriminalforsorgen, der bestemmer, hvor det skal foregå, men man forsøger at matche det med den dømtes situation og ønsker. Nogle vil gerne afvikle tæt på hjemmet, mens andre helst vil til den anden ende af kommunen, hvor de ikke bliver genkendt.

Ad helvede til
På værtshuset i Tørring var der videoovervågning, og billederne derfra er afslørende i retten. Indtil videoen fra værtshuset bliver vist, nægter Lars Jørgensen tiltalen mod ham.

- I retten nægtede jeg alt. Jeg kunne ikke huske fra den aften, at jeg havde slået nogen. Jeg havde ikke hævede knoer dagen efter. Men da jeg så videoen, kunne jeg godt se, at den der kunne jeg sgu ikke nægte. Jeg fløj hen over borde og stole, fortæller han.

Lars Jørgensen går til bekendelse. Retssagen tager syv timer, og i den tid kredser Lars Jørgensens tanker om én ting. Hans døtre.

- Da jeg sad der, kørte mit hoved på, at jeg skulle have ringet til min datter. Jeg havde det ad helvede til den dag. Fordi det ramte mine børn så hårdt. Jeg havde sagt til min ældste datter, at jeg kunne risikere at ryge ind i fire måneder, siger han.

Gratis arbejde
Straffen i samfundstjeneste går ud på, at man tager den dømtes fritid. Arbejdet skal udføres i fritiden, og man må altså ikke tage en uges ferie fra sit job og klare samfundstjenesten på én gang.

- Det straffende element er, at man skal lave gratis arbejde i fritiden. Når du får en dom, har dommeren fastsat et antal timer og hvor lang tid, den dømte har til at afvikle, siger Lene Skov.

Den dømte må hverken afvikle for hurtigt eller for langsomt. Lars Jørgensen, der fik en dom i juni, må tidligst være færdig 9. december, mens han senest skal have afviklet alle timer 8. februar.

- Over en periode skal du kunne føle, at du har dummet dig. Det er indgribende. Mange tror det ikke, men det er det, når man, hver gang man har fri, skal lave gratis arbejde, fortæller Lene Skov.

Lars kan se sine døtre
Lars Jørgensens dom lyder på 80 timers samfundstjeneste og to måneders betinget fængsel, som kun skal afsones, hvis han træder ved siden af. Han stod til fire måneders fængsel, men dommeren vurderer, det er bedre at sende ham i samfundstjeneste. Det betyder blandt andet, at det har været muligt for Lars Jørgensens datter at flytte hjem til ham for nylig.

Lars Jørgensens forsvarer synes, det er en hård dom, og at den skal ankes. Men Lars Jørgensen modtager den på stedet. Så længe han bare slipper for fængsel, kan han fortsætte med at se sine døtre.

Ikke bare en ildslukker
Træbeklædningen på skuret uden for Bjert-Hallen har fået grimme skjolder. Det er derfor, Lars Jørgensen er ved at brække træsiderne af metalskelettet.

Lars Jørgensen er typisk i Bjert-Hallen fredag fra klokken 8-14. Opgaverne, han udfører, er af praktisk karakter. Han maler toilettet, klipper hæk, gør toiletter rent, sætter bander op.

- Noget af det, Lars gør, er noget, vi ellers ikke får gjort, siger Brian Ravn-Yde, der er halinspektør i Bjert-Hallen.

- Det er rart, man ikke bare er en ildslukker her i hallen, og det er Lars med til at sørge for. Han gør en stor forskel. At toiletterne er nymalede, er ikke en absolut nødvendighed, men det er rart, at de er pæne.

For Lars Jørgensen giver det god mening, at han blev idømt samfundstjeneste i stedet for fængsel.

- Jeg har ikke noget i mod folk i fængsel, men det eneste, de snakker om, er kriminalitet. Det her er en straf, men det er almindelige mennesker, man omgås, siger han.

- Jeg laver ikke kriminalitet mere. Om jeg sidder i fængsel eller er i samfundstjeneste gør ingen forskel for, om jeg begår ny kriminalitet.

Det er billigt
Der er flere samfundsgevinster, når man sætter folk til at afvikle samfundstjeneste i stedet for at sætte dem i fængsel. Man skal for eksempel ikke bruge mellem 1300 og 1800 kroner per døgn, som det koster at have en person i fængsel.

- Det helt lavpraktiske er, at vi ved, det er billigere. Vi sparer fængselspladser, undersøgelser viser, at færre vender tilbage til ny kriminalitet, siger Lene Skov.

34 procent af dem, der idømmes ubetinget fængsel, begår ny kriminalitet, mens tallet for folk, der har fået samfundstjeneste, er 18 procent. Tallene kan ikke sammenlignes direkte, fordi dem, der får en fængselsdom, typisk er mere hærdede kriminelle. Andre faktorer er også i spil, men Lene Skov er ikke i tvivl om, at det spiller ind på sandsynligheden for tilbagefald, om folk sidder i fængsel eller ej.

- Det positive er, at de ikke kommer ind i et forhærdet miljø. De er ude og får noget støtte. De er i tilsyn, og de kan passe en almindelig hverdag. Det er med til, at de ikke laver kriminalitet igen. Sidder man i fængsel, mister man måske sin bolig, og måske har man stor gæld, når man kommer ud, siger Lene Skov.

Frivillig i hallen
Stod det til Lars Jørgensen, havde han afviklet alle sine 80 timer på to uger. Men det måtte han ikke. Når timerne er strakt ud over en længere periode, bliver han oftere mindet om, at han er i gang med at blive straffet.

- Det er en straf, for du ved, du skal afvikle det over en fast periode. Man skal planlægge timerne, og man bliver konfronteret med det mange gange over en periode, siger han.

Lars Jørgensen har allerede talt med Brian Ravn-Yde om, at det ikke bliver sidste gang, han sætter sine ben i hallen, når han om et par uger er færdig med at afvikle sin samfundstjeneste.

- Jeg har snakket med Brian om, at jeg gerne vil komme og hjælpe som frivillig, når jeg er færdig med samfundstjenesten.

Sammen med sine døtre har Lars Jørgensen været til det tilbagevendende arrangement "sjov i hallen". Det havde han aldrig hørt om før. Egentlig skulle han bare hjælpe med at stille op som frivillig, men børnene blev i hallen, til et kvarter før det lukkede.

Tæt på hjemmet
Bjert-Hallen ligger kun tre kilometer fra Lars Jørgensens hjem i Sdr. Stenderup. Han kunne have ønsket at komme i samfundstjeneste i hele Kolding Kommune, men da han så Bjert-Hallen på listen hos Kriminalforsorgen, valgte han den, selvom han kan møde nogle, han kender. Han har ikke noget problem med at stå frem med ansigt og navn. Han står ved det, han har gjort.

Lars Jørgensen behøver ikke fortælle, hvad han er dømt for. Heller ikke til Brian Ravn-Yde, men Lars har valgt at være åben. Han og Brian taler meget om tingene. Det betyder ikke, at han eller Brian reklamerer med, hvad han har gjort, men det er ikke en hemmelighed.

Lige nu er Lars Jørgensen arbejdsløs, indtil han i februar sammen med nogle andre starter som selvstændig gulvlægger. Han er glad for at kunne hjælpe i Bjert-Hallen i sin fritid indtil da.

- Brian er dybt taknemmelig for hjælpen, og jeg gør en forskel. Vi er gode til at hjælpe hinanden.

Lars Jørgensen er glad for at være i samfundstjeneste i Bjert-Hallen. Han anbefaler det til alle, der er i samme situation som ham selv.
Lars Jørgensen er glad for at være i samfundstjeneste i Bjert-Hallen. Han anbefaler det til alle, der er i samme situation som ham selv.
Foto: Mette Mørk
Mange af de opgaver, Lars Jørgensen udfører, ville ikke blive klaret, hvis Brian Ravn-Yde skulle nå det hele selv.
Mange af de opgaver, Lars Jørgensen udfører, ville ikke blive klaret, hvis Brian Ravn-Yde skulle nå det hele selv.
Foto: Mette Mørk
Brian Ravn-Yde har været halinspektør i Bjert-Hallen siden august. Kort efter han var startet, blev han ringet op af Kriminalforsorgen, der ville spørge, om han var interesseret i at have en dømt i samfundstjeneste. Han sagde ja uden at have nogen betænkeligheder, og det har han ikke fortrudt.
Brian Ravn-Yde har været halinspektør i Bjert-Hallen siden august. Kort efter han var startet, blev han ringet op af Kriminalforsorgen, der ville spørge, om han var interesseret i at have en dømt i samfundstjeneste. Han sagde ja uden at have nogen betænkeligheder, og det har han ikke fortrudt.
Foto: Mette Mørk
Lars Jørgensen fortæller, at han med årene er blevet mere fornuftig. Som ung var han ofte i slåskamp, men sådan er det ikke længere. Han er træt af, han har et ry som en slagsbror, men erkender, at det er en konsekvens af en lidt for vild ungdom, hvor øretæverne sad løst.
Lars Jørgensen fortæller, at han med årene er blevet mere fornuftig. Som ung var han ofte i slåskamp, men sådan er det ikke længere. Han er træt af, han har et ry som en slagsbror, men erkender, at det er en konsekvens af en lidt for vild ungdom, hvor øretæverne sad løst.
Foto: Mette Mørk

Lars bankede en mand på et værtshus: Nu er han i samfundets tjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30 til 300 timer
En dømt person kan idømmes samfundstjeneste i 30 til 300 timer. Dommeren omregninger måneder i fængsel til timer i samfundstjeneste ved hjælp af en vejledende omregningstabel. Tabellen skal sikre, at man får samme straf, uanset hvilken ret man sidder i.


Domme på op til halvandet års - og undtagelsesvis to års - fængsel kan veksles til samfundstjeneste, hvis dommeren vurderer, det giver bedre mening, at vedkommende afvikler samfundstjeneste frem for at afsone i et fængsel.
4581 personer
I 2016 fik 4581 personer en dom med vilkår om samfundstjeneste. 29 procent var dømt for vold, 27 procent for overtrædelse af færdselsloven, 11 procent for tyveri, otte procent for narko og de resterende 25 procent for andre lovovertrædelser.


I maj 2014 fastslog Justitsministeriets Forskningskontor, at risikoen for at blive dømt for ny kriminalitet mindskes med op til 39 procent, når der idømmes samfundstjeneste i stedet for fængsel.
Annonce
Annonce