Lægeklinik oplever fortsat daglige udeblivelser: Nu indfører klinikken sms-system

Efter 28 udeblivelser i september, havde Lægeklinikken Kolding 58 udeblivelser i oktober og 50 i november. I december har der indtil videre været 13. Arkivfoto: Casper Vagner Christensen

Lægeklinik oplever fortsat daglige udeblivelser: Nu indfører klinikken sms-system

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af udeblivelser i Lægeklinikken Kolding faldt ellers, efter JydskeVestkysten havde skrevet, at klinikken i gennemsnit havde to udeblivelser om dagen. Kort tid efter ramte klinikken dog igen over 50 udeblivelser.

Kolding: Hvis du er patient hos Lægeklinikken Kolding, kan du fremover se frem til at få en påmindelses-sms, når du skal til læge. Klinikken har besluttet at indføre sms-systemet, efter lægerne i sommer kunne fortælle, at de havde 60 udeblivelser om måneden.

Antallet af udeblivelser var ellers faldet, efter JydskeVestkysten i slutningen af august beskrev problemet. Sygeplejerske Gerda Nielsen fortæller, at der i september kun var 28 udeblivelser, men glæden var kortvarig.

I oktober var tallet igen oppe på 58, og måneden efter havde de 50 udeblivelser. Derfor tog klinikken konsekvensen og indførte sms-systemet fra starten af december. Men:

- Vi håber, det vil have en effekt, men vi har stadig udeblivelser. Det er lidt frustrerende, for systemet koster klinikken op til mange penge. Hvis patienterne bliver væk, får vi ikke noget ud af at have systemet. Prisen for systemet løber op i 40.000 kroner om året, siger Gerda Nielsen.

I december har lægeklinikken indtil videre haft 13 udeblivelser, altså én om dagen i gennemsnit.

Dengang jeg startede, oplevede vi ikke, at folk glemte deres tider på den her måde. Nu oplever vi, at det er unge og gammel, der glemmer. Det er alle, der glemmer. Jeg tror, det skyldes tiden. Det er et holdningsskred, og det vil vi også gerne gøre lidt opmærksom på. Jeg synes på godt gammeldags, at det er uartigt, og det er et eller andet sted mangel på respekt.
Gerda Nielsen til JydskeVestkysten i august.

Fylder stadig cylinder

Da problemet var allerværst, satte lægeklinikken en cylinder op i klinikkens venteværelser. Hver gang en patient udeblev, blev en rød eller lilla bold smidt i den gennemsigtige cylinder, sådan at patienterne konkret kunne se, hvor mange udeblivelser klinikken havde.

Da JydskeVestkysten besøgte klinikken i august, havde der været så mange udeblivelser, at der ikke var mere plads tilbage i cylinderen, som stadig står i klinikken.

- Vi har den stadig, og vi fylder den stadig op. Det bliver vi ved med. Det er en god måde at gøre det synligt på, jeg tænker, at det er vi nødt til at gøre. Vi er nødt til at have positivt fokus på det, og det er cylinderen god til, siger Gerda Nielsen, der har været ansat i klinikken siden 1991.

Sygeplejersken har tidligere fortalt til JydskeVestkysten, at det høje antal udeblivelser er et nyt fænomen.

- Dengang jeg startede, oplevede vi ikke, at folk glemte deres tider på den her måde. Nu oplever vi, at det er unge og gammel, der glemmer. Det er alle, der glemmer. Jeg tror, det skyldes tiden. Det er et holdningsskred, og det vil vi også gerne gøre lidt opmærksom på, sagde hun.

Lægeklinik oplever fortsat daglige udeblivelser: Nu indfører klinikken sms-system

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce