Lægehus skifter navn og overtager 2100 patienter: Bliver et af byens største lægehuse

Marianne Harmsen kalder de nye lokaler for store, lyse og smukke. Patienterne har da også taget godt imod de nye omgivelser. Foto: Søren Gylling

Lægehus skifter navn og overtager 2100 patienter: Bliver et af byens største lægehuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med i alt 6700 bliver Lægerne ved Engstien et af Koldings største lægehuse, når de fra 1. september overtager læge Anne Mette Wegners 2100 patienter. Lægerne ved Engstien er netop flyttet ind på det gamle sygehus, og lægehuset er tidligere kendt som Lægerne ved Slotssøen.

Kolding: Der er kommet liv i det gamle sygehus på Engstien, og den tidligere barselsgang har siden 1. august fungeret som lægehus.

Det er Lægerne ved Slotssøen, der er flyttet ind og ved samme lejlighed har skiftet navn til Lægerne ved Engstien.

- Vi har igennem to år sonderet terrænnet for at finde et sted, hvor vi kunne være, og hvor der ville være plads til os. Vi har tænkt stort og skulle have så meget plads som muligt, og så fandt vi det gamle sygehus. Det er sjovt, at mange af vores patienter har været her og kan genkende stedet, fra dengang de selv er blevet forældre, siger Marianne Harmsen, der er en af lægerne i lægehuset.

Men forandringerne stopper ikke der, for Lægerne ved Engstien overtager nemlig også læge Anne Mette Wegners 2700 patienter. Fra 1. september fortsætter Wegner desuden som læge i det nye lægehus, der bliver et af Koldings største målt på patienter.

- Vi vidste, at Anne Mette Wegner havde svært ved at få en yngre læge til at overtage hendes lægepraksis, og da vi gerne vil tage ansvar og være med til at sikre, at alle borgere i Kolding fortsat har en praktiserende læge fremfor en regionsklinik, tog vi kontakt til Anne Mette, siger Marianne Harmsen.

- Vi er meget glade for denne løsning og især, at Anne Mette har sagt ja til at fortsætte som vikar, hvilket giver en god kontinuitet for både patienter og os. Samtidig fortsætter en af de gode læger i byen lidt længere tid end planlagt. Flere af hendes patienter har ringet og sagt, at de ikke vil skifte læge, og nu kan vi så sige til dem, at hun kommer med herned, siger Harmsen.

Lægerne ved Engstien
  • Lægehuset består af Anne-Mette Rotwitt, Katrine Urup, Mie Jeppesen, Mette Dalegaard og Marianne Harmsen
  • Bliver fra 1. september Kolding største lægehus med 6700 patienter, hvor Anne-Mette Wegner også bliver en af lægerne i lægehuset
  • Har tidligere heddet Lægerne ved Slotssøen
Lægerne ved Engstien har fået dobbelt så meget plads i forhold til, hvor meget de havde tidligere. Foto: Søren Gylling
Lægerne ved Engstien har fået dobbelt så meget plads i forhold til, hvor meget de havde tidligere. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Vil uddanne flere

De store, nye lokaler åbner også op for, at Lægerne ved Engstien vil uddanne flere læger.

- Med det her store lægehus vil vi også være i stand til at uddanne flere læger. Lige nu har vi i gennemsnit to uddannelseslæger ad gangen, og idéen er fremadrettet, at vi gerne vil tage flere. Vi har en kæmpe mængde praktiserende læger, der er pensionsmodne, og vi vil gerne give en hjælpende hånd med i forhold til at få uddannet flere. Så fremadrettet hedder det tre eller fire uddannelseslæger. Det har vi kapacitet til nu, siger Marianne Harmsen, der tidligere har været uddannelseskoordinator.

Hun fortæller, at hun har oplevet, at det har været svært at finde uddannelsessteder til unge læger, der gerne vil ud i større lægeklinikker, hvor man kan få sparring og samarbejde med andre.

- Vi prøver at honorere de krav ved at lave noget mere uddannelsesplads. Det dur jo ikke, at de på Christiansborg siger, vi skal have uddannet flere læger, når det er ude i praksisserne, flaskehalsen er. Det er svært at finde steder, for mange lægepraksisser ligger i så små lokaler, at der ikke er plads til dem, siger Marianne Harmsen, der fortæller, at hun håber på, at deres nuværende uddannelseslæge kan slutte sig til lægehuset inden længe.

Fra venstre:Lægerne ved Engstien.Foto: Søren Gylling
Fra venstre:Lægerne ved Engstien.Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Positiv modtagelse

De nye rammer er ifølge Marianne Harmsen faldet i god jord hos patienterne.

- De har været positive, og vi har været glade for den modtagelse, vi har fået. Der er ikke nogle patienter, der ikke siger tillykke med lokalerne. Her er lyst og rummeligt, og vi har også fine parkeringsmuligheder, siger hun.

Fra venstre:Lægerne ved Engstien.Anne-Mette rotwitt, Katrine urup, Mie Jeppesen, Mette dalegaard, Marianne harmsen Foto: Søren Gylling
Fra venstre:Lægerne ved Engstien.Anne-Mette rotwitt, Katrine urup, Mie Jeppesen, Mette dalegaard, Marianne harmsen Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Lægehus skifter navn og overtager 2100 patienter: Bliver et af byens største lægehuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce