Koldings drikkevand undersøges for farligt pesticid

Trefor har fået resultatet af analyserne af sine aktive vandboringer, og de var heldigvis uden spor af det farlige giftstof. Arkivfoto: Torben Glyum.

Koldings drikkevand undersøges for farligt pesticid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halvdelen af de 34 almene vandforsyninger i Kolding Kommune er frikendt for farligt giftstof. Alle skal melde tilbage senest 1. juli. Kolding Kommune i gang med at lave ny plan, som sikrer vandforsyningen til borgerne i tilfælde af giftfund.

Kolding: Alle Koldings 34 almene vandforsyninger er i disse uger i gang med at få analyseret deres boringer for det farlige stof chlorothalin-amidsulfonsyre, som i slutningen af april fik Egedal Kommune til at advare borgerne mod at drikke vand fra et af kommunens vandværker. Også Kolding Sygehus og Arla Foods, som har egne vandforsyninger, skal tjekke deres vand for stoffet, der kan være kræftfremkaldende og muligvis skade arveanlæggene.

Det er Kolding Kommune, der efter opfordring fra Miljø- og Fødevareministeriet har bedt vandforsyningerne om at få foretaget analyser for stoffet, og miljøchef Jakob Weber oplyser, at cirka halvdelen på nuværende tidspunkt har meldt tilbage, at de ikke har fundet noget - heriblandt TreFor og Harte Vandværk.

Vandværkerne skal være klar med analyseresultaterne til Kolding Kommune senest 1. juli. Kommunen har samtidig opfordret dem til at kontrollere deres beredskabsplaner, så de er opdaterede i forhold til at sikre alternativ vandforsyning, hvis der findes spor af gift, som gør, at borgernes brug af drikkevand skal indskrænkes.

Vi har brug for en struktur, som gør, at vi kan lukke ned for vandet på et splitsekund, hvis der påvises noget.
Jakob Weber, miljøchef,. Kolding Kommune
Kortet viser, hvordan det stod til med forsyningssikkerheden på de almene vandværker i Kolding i 2017. Den situation skal en ny vandforsyningsplan rette op på. Kort: Kolding Kommune
Kortet viser, hvordan det stod til med forsyningssikkerheden på de almene vandværker i Kolding i 2017. Den situation skal en ny vandforsyningsplan rette op på. Kort: Kolding Kommune

Ny plan på vej

Jakob Weber siger, at det er situationer som den aktuelle, der er baggrunden for, at Kolding Kommune i øjeblikket er i gang med at lave en ny vandforsyningsplan.

I 2017 viste en opgørelse nemlig, at forsyningssikkerheden i Kolding ikke er god nok, og at 13 af de almene vandværker ikke har nogen nødforsyning i baghånden til deres brugere, hvis drikkevandet af en eller anden årsag skulle blive forurenet eller forgiftet.

- Vi har ikke et system, der er robust nok til, at der hele tiden kommer meldinger om nye stoffer, som typisk er nedbrydningsstoffer af de aktivstoffer, som blev godkendt i sin tid. Vi har brug for en struktur, som gør, at vi kan lukke ned for vandet på et splitsekund, hvis der påvises noget, siger han.

Hvor langt er I i det arbejde?

- Vi er i gang med dialogen med vandværkerne, og der findes mange veje og mange løsninger. Det er vi ikke færdige med at vurdere. Men nogle af vandværkerne kommer til at putte penge i at forbedre deres forsyningssikkerhed, siger Jakob Weber. Han vurderer, at den nye vandforsyningsplan kan være på plads med udgangen af næste år.

Koldings drikkevand undersøges for farligt pesticid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce