Kolding vogter over naturens vilde skatte

Stenderup-skovene er Kolding Kommunes største skovområde. Her ude i den dybe og stille ro kan man opleve en meget artsrig natur. Foto: Kolding Kommune

Kolding vogter over naturens vilde skatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vores kommende generationer skal også opleve, at havørnen svæver over Hejls Nor, og at tranerne danser ved Skærsø, siger formanden for byrådets plan-, miljø- og boligudvalg Birgitte Kragh (V).

Kolding: Når havørnen svæver hen over Hejls Nor i al sin magt og vælde, er det en sjælden og ekstraordinær oplevelse, som får de fleste til at spærre øjnene op. Med sit kæmpestore vingefang på over to meter er det ikke en fugl, man sådan lige overser. Man forstår med ét, hvorfor havørnens kælenavn er "den flyvende dør".

- Det er det dér møde med den vilde og lidt mere usædvanlige natur, som folk går hjem og fortæller deres nabo om, siger Line Ankjær, naturmedarbejder ved Kolding Kommune.

- Og når vi er ude og snakke med borgerne til forskellige arrangementer, handler de historier, som især børnene fortæller, gerne om de dyr, de har mødt i naturen. Det kan være, at de har fundet en salamander under en træstub eller har set en isfugl sammen med deres forældre, fortsætter hun.

Naturture
  • Kolding Kommune arrangerer ofte ture ud i naturen.
  • Blandt andre er disse undervejs:
  • 4. maj: Dyr på Græs - Lad det krible og krable
  • 21. maj: Lillebælts kyster - Gåtur ved Solkær Enge
  • 22. maj: Botanik og kolaug på engen ved Skovløberhuset
  • 3. juni: Orkidétur ved Hejlsminde Natursti
  • 27. juni: Lillebælts kyster - Gåtur på Skamlingsbanken
  • Læs mere om naturturene på oplevkolding.dk

De vilde steder

Men det er ikke alle steder, man kan opleve de mere usædvanlige vilde arter.

De sjældne arter som havørn, orkideer og perlemorssommerfugle kan man kun finde i de lidt større, sammenhængende naturområder, som har fået lov til at passe sig selv, og hvor der er en stor variation af forskellige levesteder.

Dem er der flere af i Kolding, og indsatsen for at få endnu mere vild natur i kommunen fortsætter, siger Birgitte Kragh (V), som er formand for byrådets plan-, bolig og miljøudvalg.

- Hvis vi vil fastholde de ekstraordinære naturoplevelser, er det helt afgørende, at vi gør en ekstraordinær indsats for den vilde og artsrige natur, vi heldigvis har i Kolding Kommune. Vores kommende generationer skal også opleve, at havørnen svæver over Hejls Nor, og tranerne danser ved Skærsø, siger hun.

Derfor arbejder Kolding Kommune løbende med at forbedre forholdene for det vilde dyre- og planteliv og sikre sjældne levesteder som højmoser, overdrev, strandenge, kildevæld og andre naturtyper, som i dag kun udgør en meget lille del af kommunens samlede areal.

Samtidig øger kommunen borgernes mulighed for at færdes i naturen efter devisen, at naturen i Kolding både beskyttes, forbedres og benyttes.

De fem naturområder, som rummer noget af den højeste biodiversitet i kommunen, er Svanemosen og Fovslet, Skærsø og Nørremose, Marielund, Skamlingsbanken og Grønninghoved og Stenderup Nørreskov. Her kan man få en vildere naturoplevelse end andre steder, og her har de sjældne arter bedst mulighed for at opretholde deres bestande på sigt.

Kolding vogter over naturens vilde skatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce