Kolding IF-fanklub er kommet flyvende fra start: Det er gået langt over forventning

Fanklubben har hidtil levet mest på Facebook, men efter den stiftende generalforsamling er arbejdet blevet mere organiseret, og antallet af medlemmer er steget. Arkivfoto Michael Svenningsen

Kolding IF-fanklub er kommet flyvende fra start: Det er gået langt over forventning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På en måned har Kolding IF-fanklubben KIF Support fået 250 nye medlemmer. Det er ikke kun til glæde for fanklubbens formand, for i Kolding IF er man også glade for, at der er kommet mere gang i den på lægterne.

Kolding: Det er ikke kun Kolding IF-spillerne, der er kommet godt fra start i den nye sæson i 1. division.

Også fanklubben KIF Support er kommet flyvende ud ad starthullerne, efter der for en måned siden blev holdt stiftende generalforsamling i fanklubben, og Martin Bjorholm Pedersen blev valgt som formand.

KIF Support har eksisteret i et stykke tid på Facebook, men siden generalforsamlingen er antallet af medlemmer skudt i vejret.

- Det er gået langt over forventning. Vi har dobbelt så mange medlemmer nu i forhold til tidligere, siger Martin Bjorholm Pedersen, der kan glæde sig over, at medlemstallet er røget et godt stykke over 500.

Der er en del sponsorer, der er begyndt at prikke os på skulderen og donere ting til os, som vi kan bruge til at lave noget særligt. Vi når næppe at have det hele klar til kampen mod Vejle (på onsdag, red.), så derfor kan jeg ikke røbe, hvad det er. Det skal laves helt nede i Polen, så det tager tid
Martin Bjorholm Pedersen, KIF Support

Noget i støbeskeen

Fan-formanden fortæller, at fanklubben har noget helt særligt i støbeskeen, som fremover skal være med til at skabe ekstra god stemning på Kolding Stadion. Han vil ikke afsløre, hvad det præcist står af, men han har tidligere luftet tanken om en tifo (et stort banner, red.) lige som merchandise også har været på tale.

- Der er en del sponsorer, der er begyndt at prikke os på skulderen og donere ting til os, som vi kan bruge til at lave noget særligt. Vi når næppe at have det hele klar til kampen mod Vejle (på onsdag, red.), så derfor kan jeg ikke røbe, hvad det er. Det skal laves helt nede i Polen, så det tager tid, siger Martin Bjorholm Pedersen.

Til de to første hjemmekampe i 1. division har tilskuertallet ligget på den pæne side af 1000, hvilket er omkring en fordobling i forhold til sidste sæsons kampe i 2. division. Også opbakningen på udebane har fået et løft, fortæller Martin Bjorholm Pedersen.

- Vi plejede bare at sidde i hjørnet og klappe i takt, men nu skal jeg love for, at der er kommet drøn på. Både i busserne og på stadion. Den bus, der kørte til Køge i weekenden, var helt fyldt op, og på stadion var det os, man kunne høre, siger han.

Betyder noget for spillerne

I Kolding IF glæder man sig over, at fanklubben er kommet godt fra start.

- De gør et fantastisk stykke arbejde, og de er godt i gang med at opbygge en kultur. Det vil vi gerne være med til at hjælpe med. Det betyder unægteligt også noget for drengene inde på banen, så det bifalder vi, og der skal lyde et stort cadeau og et klap på skulderen til de mennesker, der bruger deres fritid på det, siger Michael Flyvholm, daglig leder i Kolding IF.

Kolding IF møder onsdag aften lokalrivalerne fra Vejle Boldklub hjemme på Kolding Stadion.

Kolding IF-fanklub er kommet flyvende fra start: Det er gået langt over forventning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce