Kæmpe undersøgelse blandt seniorer: Næsten hver fjerde overvejer at flytte i bofællesskab

Der er lange ventelister til Koldings to seniorbofællesskaber . En stor spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 25.000 mænd og kvinder over 55 år i Kolding Kommune bekræfter den popularitet. Billedet er fra seniorbofællesskabet på Baldersvej. Arkivfoto: Søren Gylling

Kæmpe undersøgelse blandt seniorer: Næsten hver fjerde overvejer at flytte i bofællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle mænd og kvinder mellem 55 og 80 år i Kolding er blevet spurgt om deres fremtidige boligønsker. Svarene bekræfter, at interessen for seniorbofællesskaber er høj i hele kommunen. Resultatet af undersøgelsen fremlægges på tre borgermøder.

Kolding: Mænd og kvinder står på venteliste i op til ti år for at flytte ind i et af de to eftertragtede seniorbofællesskaber i Kolding.

En kæmpe spørgeskemaundersøgelse, hvor knap 25.000 seniorer er blevet spurgt ind til deres fremtidige boligønsker, bekræfter, at seniorbofællesskaber er en populær boform. Kommunen har fået 6246 svar, og knap 24 procent af deltagerne siger, at de overvejer at flytte i seniorbofællesskab.

Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF) fortæller, hvad undersøgelsens svar skal bruges til.

- Vi holder tre borgermøder om seniorbofællesskaber, hvor vi præsenterer resultaterne af undersøgelsen. På møderne vil gerne spørge borgerne om, hvad kommunen skal arbejde videre med. Vi holder også møderne for at få et indtryk af, hvor i kommunen efterspørgslen er størst.

Flere bygherrer har også meddelt, at de er interesserede i at deltage i borgermøderne.

Undersøgelsen
I januar sendte Kolding Kommune et spørgeskema ud til alle mænd og kvinder i alderen 55-80 år, knap 25.000 i alt. I skemaet blev de spurgt om deres fremtidige boligønsker.Kommunen fik i alt 6.246 svar, det svarer til en svarprocent på 25,4 procent.

De fleste, 43 procent, sagde, at de ikke kunne forstiller sig at skulle flytte.

Af de resterende mener 45 procent, at et seniorbofællesskab kunne være noget for dem.

Kolding Kommune inviterer til tre borgermøder om seniorbofællesskaber:

De holdes den 28. marts i Sydbank Arena i Kolding, den 2. april i Seniorhuset i Christiansfeld og den 4. april i Vamdrup Skole Vest i Vamdrup.

Alle møder begynder klokken 16.30.

Vil du gerne med, så skal du tilmelde dig på Kolding Kommunes hjemmeside.

Fællesskab og privatliv

Undersøgelsen viser også, at 43 procent af borgerne er tilfredse med deres nuværende bolig, og ikke har ønsker om at flytte. De restererende 57 procent er blevet spurgt om, hvad der ville være vigtigt for dem, hvis de skulle bo i seniorbofællesskab.

Her svarer 86 procent, at det er vigtigt for dem, at de har deres egen bolig, så de har mulighed for et privatliv samtidig med, at de har et fællesskab med andre. 44 procent ønsker, at der skal være et fælleshus ved boligerne, og 41 procent efterspørger aktiviteter med naboerne.

Lidt over halvdelen siger, at det er vigtigt for dem, at beboerne i seniorbofællesskabet er nogenlunde enige om ordensreglerne.

Søren Rasmussen glæder sig over svarene.

- Og det overrasker mig, at så mange har svaret. Da vi sendte spørgeskemaerne ud, havde vi håbet på, at ti procent af dem, der modtog spørgeskemaet, ville svare, men det var over 25 procent. Den høje interesse for at svare bekræfter os i, at det er et vigtigt emne. Og jeg synes, at vi er kommet godt rundt omkring mange ting med undersøgelsen.

Han fortæller, at seniorbofællesskaber er det emne, han som seniorudvalgsformand får flest henvendelser om. De kommer løbende, og han har ikke talt op, hvor mange det drejer sig om.

Kæmpe undersøgelse blandt seniorer: Næsten hver fjerde overvejer at flytte i bofællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce