Investor vil forvandle Lunderskov Hotel til billige ungdomsboliger

Det gamle hotel kommer til at give studerende tag over hovedet inden udgangen af 2020. Arkivfoto.

Investor vil forvandle Lunderskov Hotel til billige ungdomsboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inden udgangen af 2020 vil Lunderskov Hotel rumme 15 indflytningsklare boliger til unge, lyder det fra investor og ejer af hotellet Guo Xing Cao.

LUNDERSKOV: Hotel Lunderskov får snart nyt liv i de gamle hotelværelser fra 1906. Hotellet forvandles inden udgangen af 2020 til ungdomsboliger til priser, hvor de studerendes SU rækker længere. Det fortæller den nuværende ejer af hotellet og direktør for investeringsfirmaet C X Invest, Guo Xing Cao.

- Jeg har bekendte, som går i skole i Kolding, og de har fortalt mig, at det både er dyrt og svært for unge at finde lejligheder i Kolding. Lunderskov er kun et stop med tog fra Kolding, så jeg tænkte, det var en god idé at købe hotellet i byen for at hjælpe de studerende, siger Guo Xing Cao, der bor i Esbjerg og er stifter af Restaurant Xing Yuan i samme by.

På tegnebrættet er 15 ungdomsboliger, som tæller både etværelses- og toværelseslejligheder, og huslejen kommer til at være mellem 2000 og 3500 kroner om måneden.

- Prisen kommer til at afhænge af størrelsen. Det vil være billigere at bo i Lunderskov end i Kolding, siger Guo Xing Cao, der også har investeret i lejligheder i Esbjerg og Struer.

Hotel Lunderskov
Hotel Lunderskov beliggende på Storegade 1 stod færdigbygget i 1906. Tidligere havde Lunderskov Landbohjem ligget samme sted. Landbohjemmet var blevet bygget i 1890 og styret af en forening af Lunderskovs borgere. I 2012 kom hotellet på tvangsauktion efter en konkurs, og den nye ejer blev Nordea, som efterfølgende satte bygningen til salg for tre millioner kroner.Derefter købte BSB Industry hotellet til at huse virksomhedens polske medarbejdere. Nu er det gamle hotel landet i hænderne på investorerne bag investeringsfirmaet C X Invest fra Esbjerg.

Stadig Hotel Lunderskov

Hotel Lunderskov har skiftet hænder mange gange siden konkursen i 2012. Det blev solgt i 2014 til den lokale virksomhed BSB Industry, der ønskede at bruge det som lejligheder til fortrinsvist polske medarbejdere. Tilbage i januar solgte BSB Industry så hotellet til C X Invest, men lejer sig i øjeblikket ind hos den nye ejer, indtil renoveringsarbejdere rykker ind.

Guo Xing Cao har ikke tænkt på, om bygningen skal skifte navn i forbindelse med forvandlingen til ungdomsboliger.

- Det kan være, at det skal hedde Kollegie Lunderskov eller bare beholde sit navn, men jeg ved det ikke endnu, siger han.

Firmaet er nu i gang med at indhente tilladelser fra Kolding Kommune, så renoveringen kan begynde i 2020. Samme år satser ejeren på, at boligerne står klar til de studerende.

Investor vil forvandle Lunderskov Hotel til billige ungdomsboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce