Idrætspolitiker om kommunal støtte til KB: Klubben skal også yde noget selv

Hans Holmer er utilfreds med forløbet af sagen om støtten til KB. Arkivfoto: Louise Lauritsen

Idrætspolitiker om kommunal støtte til KB: Klubben skal også yde noget selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF's Hans Holmer er ikke klar til at udskrive en check på 400.000 kroner til KB. Og han er utilfreds med, at KB meldte ud, at den kommunale støtte er på vej, længe før sagen er drøftet politisk.

Kolding: Det bliver efter alt at dømme ikke et enigt fritids- og idrætsudvalg, der siger ja til at støtte konkurstruede Kolding Boldklub med 400.000 kroner, når sagen behandles på udvalgets møde tirsdag.

I hvert fald siger SF's udvalgsmedlem Hans Holmer, at han ikke uden videre er indstillet på at imødekomme udvalgsformand Søren Rasmussen (DF) forslag om at sende de 400.000 kroner i KB's retning - og derudover er Hans Holmer stærkt utilfreds med den måde, sagen er forløbet på.

- Allerede i tirsdags kunne jeg jo læse KB's formand fortælle i JydskeVestkysten, at en anonym aktør har lovet klubben 400.000 kroner. Nej, hvor dejligt, så er deres problemer løst, tænkte jeg. Først nu, hvor jeg ser dagsordenen til vores møde i fritids- og idrætsudvalget, finder jeg ud af, at det er mig, der er med til at give pengene. Det er ikke i orden, mener Hans Holmer, som vil bede om en forklaring fra udvalgsformanden.

Som det ser ud nu, kommer de ikke til at betale en krone selv. Det synes jeg ikke er rimeligt.
Hans Holmer (SF), byrådsmedlem

Betalingsvilje

Og det bliver ikke med Hans Holmers stemme, at der uden videre ryger en check på 400.000 kroner afsted til KB.

- Jeg vil gerne se en betalingsvilje fra KB. Klubben skal også bidrage til at få afviklet sin gæld til Skat. Som det ser ud nu, kommer de ikke til at betale en krone selv. Det synes jeg ikke er rimeligt, og det har også at gøre med, at vi har et foreningsliv, der i det hele taget knokler for at holde sig oven på, siger Holmer.

Det er ikke lykkedes at træffe Socialdemokratiets udvalgsmedlem Hanne Dam for en kommentar, mens Venstres Yrsa Madsen siger, at hun er positiv overfor at yde KB støtten på de 400.000 kroner.

- Men vi har ikke haft diskussionen endnu, fastslår hun.

Idrætspolitiker om kommunal støtte til KB: Klubben skal også yde noget selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce