Husejer om kommunens påstand: Sådan noget ævl

Der var røget flere træer i området, hvis ikke kommunen havde rykket hurtigt ud for at stoppe fældningen.
Foto: Sys Andersen

Husejer om kommunens påstand: Sådan noget ævl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen burde takke for, at træerne ved Lyshøj Allé er blevet fældet, mener husejer.

Advokat Henning Lyhne fra Kobbelvænge i Strandhuse mener ikke, at Kolding Kommune har noget at komme efter i forbindelse med fældningen af træerne på arealet på hjørnet af Lyshøj Allé og Fjordvej.

- Vi har tilladelse til at fælde træerne, og det, de påstår dernede (på by- og udviklingsforvaltningen. red.), er noget ævl.

Jamen, de siger, at tilladelsen er forældet?

- Gu' er den da ej forældet, siger Henning Lyhne som talsmand for grundejerforeningen Kobbelvænge og ordregiver til den entreprenør, der stod for fældningen den 19. oktober.

En lille fejl er der dog sket, erkender Henning Lyhne:

- Jeg havde hyret en entreprenør, som hyrede en underentreprenør, og i den forbindelse er der sket en misforståelse, så underentreprenøren kom til at skære lidt mere ned, end han måtte.

Kolding Kommune lægger op til, at du eller I selv skal betale for at retablere området og plante nye træer. Hvad siger du til det?

- Jeg siger til Kolding Kommune: Nu har vi sparet jer for vedligeholdelsen af området, så nu er det jeres tur, siger Henning Lyhne, der slet ikke kan se problemet i, at træerne er fældet.

- Tværtimod. Havde det nu været en plantage eller sådan noget, kunne jeg forstå det. Nu holder vi det bare ved lige, uden at det koster kommunen en krone.

Husejer om kommunens påstand: Sådan noget ævl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce