Historisk værtshus skal jævnes med jorden: Planer om 14 boliger

For to år siden lukkede Lanternen, som var et af Koldings gamle værtshuse. Nu har erhvervsmand Morten Bugge købt bygningen, som han vil rive ned og erstatte med 14 lejligheder. Foto: Steffen Nielsen

Historisk værtshus skal jævnes med jorden: Planer om 14 boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den bygning, som i 45 år rummede værtshuset Lanternen, er blevet opkøbt af erhvervsmanden Morten Bugge, som vil rive bygningen ned og opføre 14 lejligheder.

Kolding: Nu bliver der endegyldigt sat punktum for mere end 40 års værtshushistorie i Låsbygade.

Værtshuset Lanternen åbnede første gang i 1972, men for to år siden måtte de sidste ejere give fortabt og lukke beværtningen efter en konkurs. Og nu er der udsigt til, at hele bygningen skal jævnes med jorden.

Ejendommen Låsbygade 21 blev omkring årsskiftet købt af erhvervsmanden Morten Bugge, som har planer om at rive den gamle, slidte bygning ned og erstatte den med 14 lejligheder.

- Der kommer nogle fine lejligheder dernede. Det er en stor grund, så der bliver også plads til nogle spændende gårdmiljøer, fortæller Morten Bugge, som tilføjer, at det nye byggeri vil blive opført i en stil, der passer ind i miljøet i Låsbygade.

Lanternen
Værtshuset i Låsbygade 21 åbnede første gang i 1972.De seneste år har Lanternen haft et svært liv. I foråret 2016 lukkede værtshuset på grund af konkurs, men senere på året overtog nye ejere stedet for at drive det videre. Et år efter, i april 2017, lukkede Lanternen så for sidste gang, da det igen gik konkurs.

I slutningen af december 2018 købte erhvervsmand Morten Bugge så bygningen, som han planlægger at rive ned for i stedet at opføre lejligheder.

Gaden har sjæl

I forvejen ejer Morten Bugge flere ejendomme i Låsbygade gennem sit firma San B. W. Property. Det gælder bygningerne Låsbygade 1, 25 og 33.

- Låsbygade er meget interessant for mig, for det svarer jo lidt til Aarhus' latinerkvarter. Det har sjæl, og det er meget anderledes end resten af midtbyen. Jeg håber, at det her kommer til at skabe noget mere liv i midtbyen, siger han.

Købet af Låsbygade 21 har kostet 4,6 millioner kroner. Tilladelserne til nedrivningen og byggeriet er ikke på plads endnu, og planerne kan derfor godt ændre sig, understreger Morten Bugge.

Historisk værtshus skal jævnes med jorden: Planer om 14 boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce