Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hæder til Koldings flotteste nybyggerier og restaureringer

Harteværket, som er opført i 1920, er omdannet til et moderne oplevelsescenter, hvor de fredede anlæg, det smukke landskab og de gennemtænkte nye indgreb spiller flot sammen. Borgerne stemte på værket som deres favorit, og bedømmelsesudvalget giver omdannelsen af Harteværket hædrende omtale for: ?- et overbevisende greb, der samler formidlingen at stedets kulturarv og nye læringsaktiviteter i en smuk helhed?. Foto: Kolding Kommune

Hæder til Koldings flotteste nybyggerier og restaureringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyve smukke bygninger var i spil, da Kolding Kommune skulle uddele årets priser og hæder til ny arkitektur. Næsten 1000 borgerne stemte denne gang i kategorien "Borgernes favorit", og her var der ingen tvivl om vinderen.

Kolding: Publikum er strømmet til Harteværket, siden det er blevet omdannet til et moderne oplevelsescenter med fokus på vandkraft, elektricitet og leg, og interessen for det gamle værk afspejlede sig også, da Kolding i begyndelsen af denne uge holdt arkitekturens dag. Her er der tradition for, at Kolding Kommune uddeler hæder til ny arkitektur, og borgerne får også mulighed for at stemme i kategorien "Borgernes favorit". Og den ydre og indre omdannelse af Harteværket overbeviste fagdommerne om at hylde bygningen med "hædrende omtale", mens det gamle vandkraftværk strøg helt til tops som borgernes favorit med 25 procent af de knap 900 afgivne stemmer.

Harteværket var blot ét byggeri blandt et felt på tyve, som et bedømmelsesudvalg var rundt for at besøge. Det er arkitekt MAA Signe Rosenfeldt fra Kolding Kommune, der har sammensat årets liste. Der uddeles priser i flere kategorier - blandt andet privat boligbyggeri, erhverv samt by- og boligforbedringer.

- Udvalget var bredere indenfor flere kategorier i forhold til, hvad vi har set nogle af de foregående år, så man har en god fornemmelse af, at der er kommet mere gang i byggeriet igen. Også indenfor erhverv, fortæller hun.

- Og så er der de fine eksempler som Harteværket, hvor man har brugt kulturarven som løftestang og skabt et nyt liv i historiske bygninger. Det er meget glædeligt, når det lykkedes så fint, siger Signe Rosenfeldt.

 

Fokus på historien

Samtidig med fejringen af arkitekturens dag præsenterede Kolding Kommune også et udkast til en ny arkitekturstrategi, der bygger videre på strategien fra 2013. I den nye version er der netop sat et fokus på, hvordan kulturarven er spændende at sætte i spil i en moderne sammenhæng.

- Nogle historiske bygninger er interessante i sig selv og værd at bevare alene af den grund. Men andre dele af vores kulturarv er spændende at sætte i spil på nye måder, når bygningerne har tjent deres oprindelige formål. Det vil vi gerne sætte lidt ekstra fokus på i den nye strategi, siger Signe Rosenfeldt.

Ellers er strategien først og fremmest gjort mere tilgængelig og lettere at anvende, også selv om man ikke er fagperson indenfor byggeri eller arkitektur.

- Strategien fungerer som en påmindelse til os selv i kommunen, når vi planlægger og behandler byggesager. Og så er den et dialogredskab, vi kan tale ud fra, når vi taler arkitektur med bygherrer og borgere. Derfor har vi også forsøgt at gøre den nye strategi så let at gå til som muligt. Nu har vi præsenteret vores oplæg, og så håber vi, at folk har lyst til at kommentere den og komme med konstruktiv kritik, inden vi på et tidspunkt skal lægge den frem for politikerne.

Man kan finde den nye strategi på nettet. Adressen står i faktaboksen ved siden af.

 

 

 

 

Krig kom i vejen

Arkitekturens dag blev ledsaget af en masse arrangementer ud over prisuddelingen, og det er 37. gang, at den gode arkitektur er blevet hyldet.

- Det troede vi i hvert fald. Men vi er blevet opmærksomme på, at man allerede gav priser for god arkitektur i 1930'erne, men man har så gjort en pause, da krigen brød ud. Det var først i 1980, at vi igen begyndte i kommunen at fejre god artiketur med årlige prisuddelinger og hæder, siger Signe Rosenfeldt.